Salme 140

1 Til Sangmesteren; en Psalme, af David.

Ra Anumzamoka havi avu'ava zama nehaza vahe'mokizmi zamazampintira nagu'nevazinka, hazenke vahe'mo'zama hazenkema namizankura kegava hunanto.

2 Herre! udfri mig fra onde Mennesker, bevar mig fra Voldsmænd!

Ana vahe'mo'za havi avu'ava zama hanaza zanke zamagu'afina retro nehu'za, maka zupa ha' hiho hu'za vahera zamarimpa revava nehaze.

3 de, som have optænkt ondt i Hjertet, hver Dag holde sig sammen til Krig.

Keagama haza nanekemo'a, osifavemofo agefunamo'ma asaneankna nehu'za, ha' osifavemofo avu'atga zamo zamagipina avite'neanki'za vahera zamazeri haviza hu keaga nehaze.

4 De have skærpet deres Tunge som en Slange, der er Øglegift under deres Læber. (Sela)

Ra Anumzamoka havi avu'ava zama nehaza vahe'mo'zama nazeri havizama hu'zankura kegava hunanto. Hazenkema eri hakarema nehaza vahe'mo'zama hazenkema nami'zankura kegava hunanto, na'ankure nagrira nazeri haviza hunaku oku'a keaga retro nehaze.

5 Beskærm mig, Herre! imod den ugudeliges Hænder, bevar mig fra Voldsmænd, som tænke at lægge Stød for mine Trin.

Zamavufga rama nehaza vahe'mo'za, nagrima nazerinakura kukona antenenante'za, kama vano nehufina krifua anaginentaze.

6 De hovmodige have skjult en Snare for mig og Reb, de have udspændt et Garn ved Siden af Vejen, de have lagt Fælder for mig. (Sela)

Ra Anumzamoka Kagrikura, nagri Anumza mani'nane hu'na nehuanki, Ra Anumzamoka kasunku hunantogu'ma nunamuma nehanugenka, kagesa antenka nentahinka nunamuni'a antahinamio.

7 Jeg har sagt til Herren: Du er min Gud; Herre! vend dine Øren til mine ydmyge Begæringers Røst.

Anumzana nagri Ra Anumzamoka Kagra hankavenentake hu'nanankinka nagura vazinka ete nenavrane. Ha' knafina kagra hankogna hunka anteso hunenantenka, kegava hunante'nane.

8 Den Herre, Herre er min Frelses Styrke; du har dækket mit Hoved paa Rustningens Dag.

Ra Anumzamoka havi avu'ava zama nehaza vahe'mo'za nazano erinakura tusiza huno zamave'nesianagi, zamatrege'za anazana e'oriho. Ana nehunka havi avu'ava zama hunaku'ma kema retro'ma hanaza zana eri atregeno, anazana forera osuno. Na'ankure ana'ma osnanke'za zamagra zamavufaga erisga hugahaze.

9 Tilsted ikke, Herre! den ugudelige hans Begæringer, lad ikke hans onde Anslag faa Fremgang; de maatte ophøje sig deraf. (Sela)

Nagri'ma ha'ma renenantaza vahera, zamatregeno nagri'ma nazeri haviza hunaku'ma nanekema retro'ma nehaza zamo'a zamagrite efore huno zamazeri haviza hino.

10 Paa deres Hoved, som omringe mig, skal den Fortræd, deres Læber voldte, komme til at hvile.

Kagra teve nefake tankanu'za, atregeno ana vahe agofetura eramino. Ana nehunka ana vahera zamazeri atrege'za tevefi vuge, tinkerifi uramige nehu'za, korora fre'za atioramiho.

11 Der skal rystes Gløder over dem, han skal lade dem falde i Ilden, i dybe Grave, at de ikke skulle staa op igen.

Havigema nehaza vahera zamatrege'za tagri mopafina manine'za, maka zampina knarera osiho. Hazenkema eri hakarema nehaza vahera, knazamo zamavaririno zamazeri haviza hino.

12 En mundkaad Mand skal ikke bestaa paa Jorden; en Voldsmand skal Ulykken jage, indtil han er ganske fordreven.

Hianagi nagra ke'na antahi'na hu'noankino, knama zami'za zamazeri havizama nehaza vahera Ra Anumzamo'a zamaza nehuno, zamunte omane vahera knare huno zamaza nehie.

13 Jeg ved, at Herren skal udføre den elendiges Sag, de fattiges Ret. Ja, de retfærdige skulle prise dit Navn; de oprigtige skulle blive for dit Ansigt.

Tamagerfa hu'za fatgo avu'ava zama nehaza vahe'mo'za, Anumzamoka kagi'a husga hugantegahaze. Ana nehanage'za Kagri kavukva zama amagemanentaza vahe'mo'za, kagrane magoka manigahaze.