< Salme 140 >

1 Til Sangmesteren; en Psalme, af David.
Thaburi ya Daudi Wee Jehova, hatũra kuuma moko-inĩ ma andũ arĩa ooru; ngitĩra harĩ andũ arĩa mahũthagĩra ũhinya,
2 Herre! udfri mig fra onde Mennesker, bevar mig fra Voldsmænd!
o acio mathugundaga maũndũ mooru ngoro-inĩ ciao, na magathugunda mbaara o mũthenya.
3 de, som have optænkt ondt i Hjertet, hver Dag holde sig sammen til Krig.
Manooraga nĩmĩ ciao ikohĩga ta rũrĩmĩ rwa nyoka; mĩromo yao yaragia maũndũ marũrũ ta thumu wa nduĩra.
4 De have skærpet deres Tunge som en Slange, der er Øglegift under deres Læber. (Sela)
Wee Jehova, njeheria moko-inĩ ma andũ arĩa aaganu; ngitĩra kuuma harĩ andũ arĩa mahũthagĩra ũhinya, o acio mabangaga ũrĩa mangĩhĩnga magũrũ makwa.
5 Beskærm mig, Herre! imod den ugudeliges Hænder, bevar mig fra Voldsmænd, som tænke at lægge Stød for mine Trin.
Andũ arĩa etĩĩi nĩmanyambĩire mũtego; nĩmatambũrũkĩtie ndigi cia wabu wao, na makanjigĩra mĩtego njĩra-inĩ yakwa.
6 De hovmodige have skjult en Snare for mig og Reb, de have udspændt et Garn ved Siden af Vejen, de have lagt Fælder for mig. (Sela)
Wee Jehova, nguuga atĩrĩ, “Wee nĩwe Mũrungu wakwa.” Wee Jehova-rĩ, igua ngĩgũkaĩra nĩguo, ũnjiguĩre tha.
7 Jeg har sagt til Herren: Du er min Gud; Herre! vend dine Øren til mine ydmyge Begæringers Røst.
Wee Mwathani Jehova, o Wee ũrĩa mũũhonokia ũrĩ hinya, Wee ũgitagĩra mũtwe wakwa mũthenya wa mbaara:
8 Den Herre, Herre er min Frelses Styrke; du har dækket mit Hoved paa Rustningens Dag.
Wee Jehova, ndũkahingĩrie arĩa aaganu merirĩria mao, ndũkareke mĩbango yao ĩgaacĩre, matikae gwĩtĩĩa.
9 Tilsted ikke, Herre! den ugudelige hans Begæringer, lad ikke hans onde Anslag faa Fremgang; de maatte ophøje sig deraf. (Sela)
Mĩtwe ya arĩa mandigicĩirie ĩrohumbĩkanio na mathĩĩna marĩa marehetwo nĩ mĩromo yao.
10 Paa deres Hoved, som omringe mig, skal den Fortræd, deres Læber voldte, komme til at hvile.
Marogwĩrwo nĩ makara me gwakana; maroikio mwaki-inĩ, maikio marima marĩ mũtondo, kũrĩa matakoima o na rĩ.
11 Der skal rystes Gløder over dem, han skal lade dem falde i Ilden, i dybe Grave, at de ikke skulle staa op igen.
Ndũkanareke arĩa macambanagia magaacĩre bũrũri-inĩ; mwanangĩko ũrothingata andũ arĩa mahũthagĩra ũhinya.
12 En mundkaad Mand skal ikke bestaa paa Jorden; en Voldsmand skal Ulykken jage, indtil han er ganske fordreven.
Niĩ nĩnjũũĩ atĩ Jehova nĩarũagĩra kĩhooto kĩa arĩa athĩĩni, na akagitĩra kĩhooto kĩa arĩa abatari.
13 Jeg ved, at Herren skal udføre den elendiges Sag, de fattiges Ret. Ja, de retfærdige skulle prise dit Navn; de oprigtige skulle blive for dit Ansigt.
Ti-itherũ arĩa athingu nĩmarĩgoocaga rĩĩtwa rĩaku, na arĩa arũngĩrĩru nĩmagatũũra ũthiũ-inĩ waku.

< Salme 140 >