Salme 140

1 Til Sangmesteren; en Psalme, af David.

To the chief Musician. A Psalm of David. Free me, O Jehovah, from the evil man; preserve me from the violent man:

2 Herre! udfri mig fra onde Mennesker, bevar mig fra Voldsmænd!

Who devise mischiefs in [their] heart; every day are they banded together for war.

3 de, som have optænkt ondt i Hjertet, hver Dag holde sig sammen til Krig.

They sharpen their tongues like a serpent; adders' poison is under their lips. (Selah)

4 De have skærpet deres Tunge som en Slange, der er Øglegift under deres Læber. (Sela)

Keep me, O Jehovah, from the hands of the wicked [man], preserve me from the violent man, who devise to overthrow my steps.

5 Beskærm mig, Herre! imod den ugudeliges Hænder, bevar mig fra Voldsmænd, som tænke at lægge Stød for mine Trin.

The proud have hidden a snare for me, and cords; they have spread a net by the way-side; they have set traps for me. (Selah)

6 De hovmodige have skjult en Snare for mig og Reb, de have udspændt et Garn ved Siden af Vejen, de have lagt Fælder for mig. (Sela)

I have said unto Jehovah, Thou art my God: give ear, O Jehovah, to the voice of my supplications.

7 Jeg har sagt til Herren: Du er min Gud; Herre! vend dine Øren til mine ydmyge Begæringers Røst.

Jehovah, the Lord, is the strength of my salvation: thou hast covered my head in the day of battle.

8 Den Herre, Herre er min Frelses Styrke; du har dækket mit Hoved paa Rustningens Dag.

Grant not, O Jehovah, the desire of the wicked; further not his device: they would exalt themselves. (Selah)

9 Tilsted ikke, Herre! den ugudelige hans Begæringer, lad ikke hans onde Anslag faa Fremgang; de maatte ophøje sig deraf. (Sela)

[As for] the head of those that encompass me, let the mischief of their own lips cover them.

10 Paa deres Hoved, som omringe mig, skal den Fortræd, deres Læber voldte, komme til at hvile.

Let burning coals fall on them; let them be cast into the fire; into deep waters, that they rise not up again.

11 Der skal rystes Gløder over dem, han skal lade dem falde i Ilden, i dybe Grave, at de ikke skulle staa op igen.

Let not the man of [evil] tongue be established in the earth: evil shall hunt the man of violence to [his] ruin.

12 En mundkaad Mand skal ikke bestaa paa Jorden; en Voldsmand skal Ulykken jage, indtil han er ganske fordreven.

I know that Jehovah will maintain the cause of the afflicted one, the right of the needy.

13 Jeg ved, at Herren skal udføre den elendiges Sag, de fattiges Ret. Ja, de retfærdige skulle prise dit Navn; de oprigtige skulle blive for dit Ansigt.

Yea, the righteous shall give thanks unto thy name; the upright shall dwell in thy presence.