Salme 140
1 Til Sangmesteren; en Psalme, af David.
Kathutkung: Devit, Devit ni tumkhawngkung hanelah a sak e la Oe BAWIPA, tamikathoutnaw e kut dawk hoi kai hah na hlout sak haw. Ka mathoutmakainaw e kut dawk hoi na rungngang haw.
2 Herre! udfri mig fra onde Mennesker, bevar mig fra Voldsmænd!
Ahnimouh teh a lungthung vah hawihoehnae hah a pouk awh teh, kâtuknae ao nahanelah, hnintangkuem cungtalah a pouk awh.
3 de, som have optænkt ondt i Hjertet, hver Dag holde sig sammen til Krig.
Ahnimouh teh amamae lai hah tahrun e lai patetlah, a hran sak awh. Ahnimae pahni thung vah hrunthoe sue ao. (Selah)
4 De have skærpet deres Tunge som en Slange, der er Øglegift under deres Læber. (Sela)
Oe BAWIPA, tamikathoutnaw e kut dawk hoi kai hah na ring haw. Ka mathoutmakainaw e kut dawk hoi na rungngang haw. Ahnimouh ni ka tâlaw nahanelah kho a khang awh.
5 Beskærm mig, Herre! imod den ugudeliges Hænder, bevar mig fra Voldsmænd, som tænke at lægge Stød for mine Trin.
Ka kâoupnaw ni kai hanelah arulahoi tangkam a patûng awh. Lamthung dawk tamlawk a yangda awh teh, kai hanelah karap a patûng awh. (Selah)
6 De hovmodige have skjult en Snare for mig og Reb, de have udspændt et Garn ved Siden af Vejen, de have lagt Fælder for mig. (Sela)
Nang teh kaie Cathut lah na o tie hah Jehovah koe ka dei. Oe BAWIPA, kai ni ka kâhei e hah na thai pouh haw.
7 Jeg har sagt til Herren: Du er min Gud; Herre! vend dine Øren til mine ydmyge Begæringers Røst.
Oe Bawipa Jehovah, nang teh kaie rungngangnae tha lah na o. Tarankâtuk hnin vah, nang ni kaie ka lû teh na ramuk pouh.
8 Den Herre, Herre er min Frelses Styrke; du har dækket mit Hoved paa Rustningens Dag.
Oe BAWIPA, tamikathoutnaw e ngainae teh kuep pouh hoeh. Hawihoehnae sak hanelah noenae teh kuep sak pouh hoeh. Hoehpawiteh, kârasang awh langvaih.
9 Tilsted ikke, Herre! den ugudelige hans Begæringer, lad ikke hans onde Anslag faa Fremgang; de maatte ophøje sig deraf. (Sela)
Hot patet e taminaw teh, kaie ka tengpam vah, amamae lû loungouk awh laipalah, amamouh ni a dei awh e hawihoehnae ni amamanaw teh ramuk naseh.
10 Paa deres Hoved, som omringe mig, skal den Fortræd, deres Læber voldte, komme til at hvile.
Hmaisaannaw teh amamae van bawt naseh. Ahnimouh teh hmai dawk thoseh, tangkawm thung thoseh, tâkhawng e lah awm awh naseh, bout thaw awh hanh lawiseh.
11 Der skal rystes Gløder over dem, han skal lade dem falde i Ilden, i dybe Grave, at de ikke skulle staa op igen.
Thoenae ka dei e naw teh, talai van cak awh hanh naseh, ka mathoutmakai e taminaw koe runae ni pâlei awh naseh.
12 En mundkaad Mand skal ikke bestaa paa Jorden; en Voldsmand skal Ulykken jage, indtil han er ganske fordreven.
BAWIPA ni runae kâhmonaw hah a khetyawt teh, kavoutthoupnaw koelah kalan lah lawk a ceng han tie ka panue.
13 Jeg ved, at Herren skal udføre den elendiges Sag, de fattiges Ret. Ja, de retfærdige skulle prise dit Navn; de oprigtige skulle blive for dit Ansigt.
Atangcalah, tami kalannaw ni na min a pholen awh han. A lungthin kalannaw ni hai na hmalah ao awh han.
