Salme 140

1 Til Sangmesteren; en Psalme, af David.

Aw Bawipa, thlakchekhqi kut khuiawh kawng ni hul lah; boeksekhqi a kut khui awhkawng nang ing nik chung lah,

2 Herre! udfri mig fra onde Mennesker, bevar mig fra Voldsmænd!

ak kawlung khuiawh ak che poeknaak doeng ta unawh myngawi qaal na tho loet uhy.

3 de, som have optænkt ondt i Hjertet, hver Dag holde sig sammen til Krig.

A mim laikhqi ce khqui am lai amyihna hqat sak unawh; khquihse a chy ce ami hui kqang awm hy.

4 De have skærpet deres Tunge som en Slange, der er Øglegift under deres Læber. (Sela)

Aw Bawipa, thlakchekhqi kut khui awhkawng nang ing ni khoem lah; kai a khawkham lawlh sak aham ak cai thlakchekhqi anglakawhkawng ni hlip lah.

5 Beskærm mig, Herre! imod den ugudeliges Hænder, bevar mig fra Voldsmænd, som tænke at lægge Stød for mine Trin.

Ak oek qukhqi ing kai aham ang hyp na dawng dun law unawh; lawk qui ce zan law uhy, ka cehnaak lam boeih awh dun law uhy.

6 De hovmodige have skjult en Snare for mig og Reb, de have udspændt et Garn ved Siden af Vejen, de have lagt Fælder for mig. (Sela)

Aw Bawipa, nang a venawh, “Nang taw ka Khawsa ni,” ti nyng. Aw Bawipa, qeennaak thoeh doena kang kqangnaak awi ve ngai law lah.

7 Jeg har sagt til Herren: Du er min Gud; Herre! vend dine Øren til mine ydmyge Begæringers Røst.

Aw Boeimang Khawsa, kai anik hulkung thakawm, qal tuknaak kung awh ka lu ak dah lawkung –

8 Den Herre, Herre er min Frelses Styrke; du har dækket mit Hoved paa Rustningens Dag.

Aw Bawipa, thlakchekhqi a ngaihnaak ce koeh soep law pe sak; a ming cainaak awm koeh coeng sak, cemyih am mantaw oek qu hau kawm uh.

9 Tilsted ikke, Herre! den ugudelige hans Begæringer, lad ikke hans onde Anslag faa Fremgang; de maatte ophøje sig deraf. (Sela)

Kai anik chungkhqi a lukhqi taw a mimah a hui ing ang coeng sak kyinaak ing sing pe seh.

10 Paa deres Hoved, som omringe mig, skal den Fortræd, deres Læber voldte, komme til at hvile.

Maikqawng ce a mingmih ak khan awh tlaak pe seitaw; a mami thawh thai voel aham mai awh, lawk-kqawng khuina khawng u seh.

11 Der skal rystes Gløder over dem, han skal lade dem falde i Ilden, i dybe Grave, at de ikke skulle staa op igen.

Qam khuiawh thlang kqawnseet na ak nget khqi ce koeh awm seh; boeksekhqi taw seetnaak ing a hu awh hquut seh.

12 En mundkaad Mand skal ikke bestaa paa Jorden; en Voldsmand skal Ulykken jage, indtil han er ganske fordreven.

Bawipa ing thymnaak ce khawdengkhqi ham taak pe nawh ak voethlauhkhqi ce dawm a hlai hy tice sim nyng.

13 Jeg ved, at Herren skal udføre den elendiges Sag, de fattiges Ret. Ja, de retfærdige skulle prise dit Navn; de oprigtige skulle blive for dit Ansigt.

Thlakdyngkhqi ing nang ang ming ce kyihcah kawm usaw thlak leek khqi ce na haiawh awm kawm uh.