Salme 140
1 Til Sangmesteren; en Psalme, af David.
Aka mawt ham David kah Tingtoenglung BOEIPA aw boethae Adam kut lamloh kai n'pumcum sak lamtah, kuthlahnah hlang kut lamloh kai n'kueinah lah.
2 Herre! udfri mig fra onde Mennesker, bevar mig fra Voldsmænd!
A lungbuei khuiah boethae a huet uh tih khohnin takuem caem a hueh uh. (Selah)
3 de, som have optænkt ondt i Hjertet, hver Dag holde sig sammen til Krig.
A lai te rhul bangla a suih tih a hmuilai dongah minta sue kap. (Selah)
4 De have skærpet deres Tunge som en Slange, der er Øglegift under deres Læber. (Sela)
BOEIPA aw halang kut lamkah neh hlang kah kuthlahnah lamloh kai dawndah lah. Ka kho ah kalh sak ham moeh uh cakhaw kai nan kueinah coeng.
5 Beskærm mig, Herre! imod den ugudeliges Hænder, bevar mig fra Voldsmænd, som tænke at lægge Stød for mine Trin.
Thinthah rhoek loh kai ham pael neh rhuihet uh a tung uh. Namtlak hmoi ah lawk a tung uh tih kai hamla hlaeh a tung uh. (Selah)
6 De hovmodige have skjult en Snare for mig og Reb, de have udspændt et Garn ved Siden af Vejen, de have lagt Fælder for mig. (Sela)
BOEIPA taengah, “Namah tah kai kah Pathen. BOEIPA aw ka huithuinah ol he hnakaeng lah,” ka ti.
7 Jeg har sagt til Herren: Du er min Gud; Herre! vend dine Øren til mine ydmyge Begæringers Røst.
Ka Boeipa Yahovah tah kai kah khangnah sarhi ni. Lungpokhaica khohnin ah pataeng ka lu soah nan khuk coeng.
8 Den Herre, Herre er min Frelses Styrke; du har dækket mit Hoved paa Rustningens Dag.
BOEIPA aw halang kah huengaihnah te na rhoi moenih. A kopoek thae na dang sak pawt te ni a pomsang uh eh. (Selah)
9 Tilsted ikke, Herre! den ugudelige hans Begæringer, lad ikke hans onde Anslag faa Fremgang; de maatte ophøje sig deraf. (Sela)
Kai aka ven rhoek kah a lu te amamih hmuilai kah thakthaenah loh amamih te thing rhoe thing saeh.
10 Paa deres Hoved, som omringe mig, skal den Fortræd, deres Læber voldte, komme til at hvile.
Amih soah hmai-alh tla rhoe tla saeh. Amih te hmai khui neh rhomdung khuila cungku saeh lamtah thoo uh boel saeh.
11 Der skal rystes Gløder over dem, han skal lade dem falde i Ilden, i dybe Grave, at de ikke skulle staa op igen.
Olsai hlang he hlang kah khohmuen ah naepnoi boel saeh. Boethae kuthlahnah te khaw pathaeng payang la yoep saeh.
12 En mundkaad Mand skal ikke bestaa paa Jorden; en Voldsmand skal Ulykken jage, indtil han er ganske fordreven.
Mangdaeng kah dumlai neh khodaeng kah laitloeknah BOEIPA loh a rhoi te ka ming rhoela ka ming.
13 Jeg ved, at Herren skal udføre den elendiges Sag, de fattiges Ret. Ja, de retfærdige skulle prise dit Navn; de oprigtige skulle blive for dit Ansigt.
Aka dueng rhoek loh na ming te rhep a uem uh vetih aka Olsai rhoek ni na mikhmuh ah kho a sak uh eh.
