Salme 140

1 Til Sangmesteren; en Psalme, af David.

Katoeng kruek zaehoikung hanah. David ih Saam laa. Aw Angraeng, kahoih ai kami khae hoiah na pahlong ah; poeksae kami ih ban thung hoiah na pakaa ah;

2 Herre! udfri mig fra onde Mennesker, bevar mig fra Voldsmænd!

nihcae loe sethaih khue to poek o; ni thoekkruek misatuk hanah amkhueng o.

3 de, som have optænkt ondt i Hjertet, hver Dag holde sig sammen til Krig.

Nihcae loe palai to pahui palai baktiah taak o; nihcae ih pahni thungah pahui sae kasoe tui to oh. (Selah)

4 De have skærpet deres Tunge som en Slange, der er Øglegift under deres Læber. (Sela)

Aw Angraeng, kasae kaminawk ih ban thung hoiah na pakaa ah; poeksae kami ih ban thung hoiah na pakaa ah; nihcae loe ka khok tangkan amthaeksak hanah poek o.

5 Beskærm mig, Herre! imod den ugudeliges Hænder, bevar mig fra Voldsmænd, som tænke at lægge Stød for mine Trin.

Amoek kaminawk mah kai hanah tamquta hoi thaang ang patung pae o moe, qui to payang o; ka caehhaih loklam ah palok payang o moe, dongh patung o. (Selah)

6 De hovmodige have skjult en Snare for mig og Reb, de have udspændt et Garn ved Siden af Vejen, de have lagt Fælder for mig. (Sela)

Angraeng khaeah, nang loe kai ih Sithaw ah na oh, tiah ka thuih; Aw Angraeng, tahmen kang hnikhaih hae tahngai ah.

7 Jeg har sagt til Herren: Du er min Gud; Herre! vend dine Øren til mine ydmyge Begæringers Røst.

Aw Angraeng Sithaw, thacak kai akrangkung, misatukhaih niah ka lu hae nang khuk pae boeh.

8 Den Herre, Herre er min Frelses Styrke; du har dækket mit Hoved paa Rustningens Dag.

Aw Angraeng, kasae kaminawk koehhaih to paek hmah; nihcae poekhaih doeh koepsak hmah, to tih ai nahaeloe nihcae loe amoek o moeng tih. (Selah)

9 Tilsted ikke, Herre! den ugudelige hans Begæringer, lad ikke hans onde Anslag faa Fremgang; de maatte ophøje sig deraf. (Sela)

Kai takui kaminawk ih lu loe, angmacae pahni hoi thuih ih sethaih mah khuk nasoe.

10 Paa deres Hoved, som omringe mig, skal den Fortræd, deres Læber voldte, komme til at hvile.

Nihcae nuiah hmai kamngaeh to krah nasoe; nihcae angthawk o let han ai ah, kangqong hmai thungah, tangqom kathuk thungah va o nasoe.

11 Der skal rystes Gløder over dem, han skal lade dem falde i Ilden, i dybe Grave, at de ikke skulle staa op igen.

Sethaih lok thui thaih kami loe prae thungah om hmah nasoe; to baktih poeksae kami loe a hnukah sethaih mah patom nasoe.

12 En mundkaad Mand skal ikke bestaa paa Jorden; en Voldsmand skal Ulykken jage, indtil han er ganske fordreven.

Patangkhang kami to Angraeng mah khetzawn, amtang kami to toenghaih hoiah lok a caek.

13 Jeg ved, at Herren skal udføre den elendiges Sag, de fattiges Ret. Ja, de retfærdige skulle prise dit Navn; de oprigtige skulle blive for dit Ansigt.

Tangtang ni katoeng kaminawk mah loe na hmin to saphaw o tih; poektoeng kaminawk loe na hmaa ah om o tih.