Salme 14

1 Til Sangmesteren; af David. En Daare siger i sit Hjerte: Der er ingen Gud; fordærvelig, vederstyggelig er deres Gerning; der er ingen, som gør godt.

Nkunga Davidi kuidi pfumu minyimbidi. Nkua buvulu wuntubanga mu ntimꞌandi ti: Kuisiko Nzambi! Baki bivisidi, mavanga mawu madi mambimbi; kuisiko mutu wumvanganga mamboti.

2 Herren saa ned fra Himmelen paa Menneskens Børn, at se, om der var nogen forstandig, nogen, som søgte Gud.

Yave, ku yilu ku kadi, wulembo tadi bana ba batu mu tala kani wulenda mona wumosi wunsundika, kani wumosi wuntombanga Nzambi.

3 De ere alle afvegne, de ere fordærvede til Hobe; der er ingen, som gør godt, end ikke een.

Baboso bavengama ayi bamana kibivisa va kimosi; kuisiko mutu wumvanganga mamboti, kadi mutu wumosi.

4 Have de ikke kendt det, alle de, som gøre Uret, som æde mit Folk, som de aade Brød? de kaldte ikke paa Herren.

Batu boso bamvanganga mambu mambimbi basi nzayilu ko e? Bobo balembo dia batu bama, banga batu bandia dipha ayi bobo batelanga dizina di Yave ko.

5 Den Gang frygtede de saare, fordi Gud var med den retfærdiges Slægt.

Buna kuna bela tita mu diambu di tsisi bila Nzambi widi va khatitsika dikabu di batu basonga.

6 Gører kun den elendiges Raad til Skamme; thi Herren er hans Tilflugt.

Beno mimvangi mi mambimbi, lulenda vunza zikhanu zi nsukami. Vayi Yave niandi suamunu kiandi.

7 Gid der fra Zion kom Frelse for Israel! Naar Herren tilbagefører sit fangne Folk, da skal Jakob fryde sig, Israel glæde sig.

A enati phulusu yi Iseli yitotukila ku Sioni! Mu thangu Yave kela vutula kiuka ki batu bandi Bika Yakobi kamona khini ayi Iseli kayangadala.