Salme 14

1 Til Sangmesteren; af David. En Daare siger i sit Hjerte: Der er ingen Gud; fordærvelig, vederstyggelig er deres Gerning; der er ingen, som gør godt.

Hagi neginagi vahe'mo'za zamagrama zamagu'afima antahi'zana Anumzana omanine nehaze. Hagi zamagra havizantfa hu'nazanki'za kasrino haviza hu'nea zamavu zamava nehu'za, havi vaheke manizageno magore huno knare vahera omani'ne.

2 Herren saa ned fra Himmelen paa Menneskens Børn, at se, om der var nogen forstandig, nogen, som søgte Gud.

Hagi Ra Anumzamo'a monafinka mani'neno, kema antahi ama'ma hu vahe'mo'zama Anumzamofonku'ma antahimiza amagema nentaza vahe'ma mani'nenagura kefenkatreno ama mopafina nege.

3 De ere alle afvegne, de ere fordærvede til Hobe; der er ingen, som gør godt, end ikke een.

Hianagi mika vahe'mo'za rukrahe hu'za zamagena hunemiza, kefo vaheke mani'naze. Hagi magomo'e huno knare avu'vazana osu'neanki, mika vahe'mo'za kefo vaheke mani'naze.

4 Have de ikke kendt det, alle de, som gøre Uret, som æde mit Folk, som de aade Brød? de kaldte ikke paa Herren.

Hagi kefo zamavu zamava'ma nehaza, bretima nenazaza hu'za nagri vahera zamazeri havizama nehu'za, Ra Anumzamofona nunamuna hu'za antahi nonkazafi?

5 Den Gang frygtede de saare, fordi Gud var med den retfærdiges Slægt.

Hianagi ana vahe'mo'za tusi'a koro hugahaze, na'ankure Anumzamo'a fatgo vahe'ene manigahie.

6 Gører kun den elendiges Raad til Skamme; thi Herren er hans Tilflugt.

Hagi zamunte'ma omane vahe'mo'zama antahintahima retro'ma nehaza zana, havi zamavu'zamava'ma nehaza vahe'mo'za huhaviza nehazanagi, Ra Anumzamo zamunte omane vahe'mokizmi frakino zamagu'vazi kumazamia mani'ne.

7 Gid der fra Zion kom Frelse for Israel! Naar Herren tilbagefører sit fangne Folk, da skal Jakob fryde sig, Israel glæde sig.

Hagi nagrama antahuana, agu'vazi zana Saioni agonaregati egahiankino, Israeli vahera zamagu'vazigahie. Hagi Ra Anumzamo'ma naga'amofo maka'zama eri knarema hanigeno'a, Jekopu naga'mo'za musenkase nehanageno, Israeli vahe'mo'za tusi muse hugahaze.