Salme 14

1 Til Sangmesteren; af David. En Daare siger i sit Hjerte: Der er ingen Gud; fordærvelig, vederstyggelig er deres Gerning; der er ingen, som gør godt.

うたのかみに謳はしめたるダビデのうた 愚なるものは心のうちに神なしといへり かれらは腐れたり かれらは憎むべき事をなせり 善をおこなふ者なし

2 Herren saa ned fra Himmelen paa Menneskens Børn, at se, om der var nogen forstandig, nogen, som søgte Gud.

ヱホバ天より人の子をのぞみみて悟るもの神をたづぬる者ありやと見たまひしに

3 De ere alle afvegne, de ere fordærvede til Hobe; der er ingen, som gør godt, end ikke een.

みな逆きいでてことごとく腐れたり 善をなすものなし一人だになし

4 Have de ikke kendt det, alle de, som gøre Uret, som æde mit Folk, som de aade Brød? de kaldte ikke paa Herren.

不義をおこなふ者はみな智覚なきか かれらは物くふごとくわが民をくらひ またヱホバをよぶことをせざるなり

5 Den Gang frygtede de saare, fordi Gud var med den retfærdiges Slægt.

視よかかる時かれらは大におそれたり 神はただしきものの類のなかに在せばなり

6 Gører kun den elendiges Raad til Skamme; thi Herren er hans Tilflugt.

なんぢらは苦しめるものの謀略をあなどり辱かしむ されどヱホバはその避所なり

7 Gid der fra Zion kom Frelse for Israel! Naar Herren tilbagefører sit fangne Folk, da skal Jakob fryde sig, Israel glæde sig.

ねがはくはシオンよりイスラエルの救のいでんことを ヱホバその民のとらはれたるを返したまふときヤコブはよろこびイスラエルは樂まん