< Salme 14 >
1 Til Sangmesteren; af David. En Daare siger i sit Hjerte: Der er ingen Gud; fordærvelig, vederstyggelig er deres Gerning; der er ingen, som gør godt.
I IHO la ka aia iloko o kona naau, Aohe Akua. Ua pau lakou i ka hewa; Ua hana lakou i na hana ino; Aohe mea nana e hana maikai.
2 Herren saa ned fra Himmelen paa Menneskens Børn, at se, om der var nogen forstandig, nogen, som søgte Gud.
Ua nana mai la o Iehova mai ka lani mai i na keiki a kanaka, I ike mai i kekahi mea naauao paha i imi i ke Akua.
3 De ere alle afvegne, de ere fordærvede til Hobe; der er ingen, som gør godt, end ikke een.
Ua pau lakou i ke kapae. Ua pau pu lakou i ka paumaele; Aohe mea nana i hana pono, aole akahi.
4 Have de ikke kendt det, alle de, som gøre Uret, som æde mit Folk, som de aade Brød? de kaldte ikke paa Herren.
Aole anei i ike iki ka poe hana hewa a pau? Ka poe i pau ai ko'u poe kanaka i ka aiia, E like me ko lakou ai ana i ka berena, Aole nae i kahea i ka inoa o Iehova.
5 Den Gang frygtede de saare, fordi Gud var med den retfærdiges Slægt.
Makau iho la lakou me ka weliweli; No ka mea, ina no ke Akua mawaena o ka hanauna pono.
6 Gører kun den elendiges Raad til Skamme; thi Herren er hans Tilflugt.
Ua hoohilahila oukou i ka manao o ka mea ilihune; No ka mea, o Iehova kona puuhonua.
7 Gid der fra Zion kom Frelse for Israel! Naar Herren tilbagefører sit fangne Folk, da skal Jakob fryde sig, Israel glæde sig.
Nawai ke ola e haawi mai no ka Iseraela mailoko mai o Ziona? Aia hoihoi mai o Iehova i ke pio ana o kona poe kanaka, E hauoli no o Iakoba, e olioli no hoi o Iseraela.