Salme 14

1 Til Sangmesteren; af David. En Daare siger i sit Hjerte: Der er ingen Gud; fordærvelig, vederstyggelig er deres Gerning; der er ingen, som gør godt.

To the Overseer. — By David. A fool hath said in his heart, 'God is not;' They have done corruptly, They have done abominable actions, There is not a doer of good.

2 Herren saa ned fra Himmelen paa Menneskens Børn, at se, om der var nogen forstandig, nogen, som søgte Gud.

Jehovah from the heavens Hath looked on the sons of men, To see if there is a wise one — seeking God.

3 De ere alle afvegne, de ere fordærvede til Hobe; der er ingen, som gør godt, end ikke een.

The whole have turned aside, Together they have been filthy: There is not a doer of good, not even one.

4 Have de ikke kendt det, alle de, som gøre Uret, som æde mit Folk, som de aade Brød? de kaldte ikke paa Herren.

Have all working iniquity not known? Those consuming my people have eaten bread, Jehovah they have not called.

5 Den Gang frygtede de saare, fordi Gud var med den retfærdiges Slægt.

There they have feared a fear, For God [is] in the generation of the righteous.

6 Gører kun den elendiges Raad til Skamme; thi Herren er hans Tilflugt.

The counsel of the poor ye cause to stink, Because Jehovah [is] his refuge.

7 Gid der fra Zion kom Frelse for Israel! Naar Herren tilbagefører sit fangne Folk, da skal Jakob fryde sig, Israel glæde sig.

'Who doth give from Zion the salvation of Israel? When Jehovah doth turn back [To] a captivity of His people, Jacob doth rejoice — Israel is glad!