Salme 14

1 Til Sangmesteren; af David. En Daare siger i sit Hjerte: Der er ingen Gud; fordærvelig, vederstyggelig er deres Gerning; der er ingen, som gør godt.

For the leader. Of David. Fools say in their heart, ‘There is no God.’ Vile, hateful their life is; not one does good.

2 Herren saa ned fra Himmelen paa Menneskens Børn, at se, om der var nogen forstandig, nogen, som søgte Gud.

From heaven the Lord looks out on humans, to see if any are wise, and care for God.

3 De ere alle afvegne, de ere fordærvede til Hobe; der er ingen, som gør godt, end ikke een.

But all have turned bad, the taint is on all; not one does good, no, not one.

4 Have de ikke kendt det, alle de, som gøre Uret, som æde mit Folk, som de aade Brød? de kaldte ikke paa Herren.

Have they learned their lesson, those workers of evil? Who ate up my people, eating, devouring, never calling to the Lord.

5 Den Gang frygtede de saare, fordi Gud var med den retfærdiges Slægt.

Sore afraid will they be; for God is among those who are righteous,

6 Gører kun den elendiges Raad til Skamme; thi Herren er hans Tilflugt.

you may mock the plans of the poor, but the Lord is their refuge.

7 Gid der fra Zion kom Frelse for Israel! Naar Herren tilbagefører sit fangne Folk, da skal Jakob fryde sig, Israel glæde sig.

If only help from Zion would come for Israel! When the Lord brings his people a change of fortune, how glad will be Jacob, and Israel how joyful!