Salme 14

1 Til Sangmesteren; af David. En Daare siger i sit Hjerte: Der er ingen Gud; fordærvelig, vederstyggelig er deres Gerning; der er ingen, som gør godt.

Kuom jatend wer. Zaburi mar Daudi. Ngʼat mofuwo wacho e chunye niya, “Nyasaye onge.” Gin joma okethore, timbegi richo mokalo tongʼ, onge kata ngʼato achiel matimo maber.

2 Herren saa ned fra Himmelen paa Menneskens Børn, at se, om der var nogen forstandig, nogen, som søgte Gud.

Jehova Nyasaye ngʼiyo ji duto gie polo, mondo oneye ka bende nitie moro kuomgi ma nigi winjo, kata ka bende nitie moro kuomgi mamanyo Nyasaye.

3 De ere alle afvegne, de ere fordærvede til Hobe; der er ingen, som gør godt, end ikke een.

Ji duto osebaro, giduto kaachiel gisedoko joma okethore; onge ngʼama timo maber, onge kata achiel.

4 Have de ikke kendt det, alle de, som gøre Uret, som æde mit Folk, som de aade Brød? de kaldte ikke paa Herren.

Bende joma timo timbe maricho dipuonjre adier? Gin joma kidho joga kaka ji chamo kuon; kendo gin joma ok luong Jehova Nyasaye mondo okonygi.

5 Den Gang frygtede de saare, fordi Gud var med den retfærdiges Slægt.

Negie kaka luoro dwaro negogi, nikech Nyasaye nitie e chokruok mar joma kare.

6 Gører kun den elendiges Raad til Skamme; thi Herren er hans Tilflugt.

Un joma timo gik maricho, uketho chenro joma odhier, to Jehova Nyasaye e kar pondo margi.

7 Gid der fra Zion kom Frelse for Israel! Naar Herren tilbagefører sit fangne Folk, da skal Jakob fryde sig, Israel glæde sig.

Yaye, mad warruok mar Israel obi koa Sayun! Kinde ma Jehova Nyasaye duogo ne joge mwandugi, onego joka Jakobo obed moil kendo Israel obed mamor!