Salme 14

1 Til Sangmesteren; af David. En Daare siger i sit Hjerte: Der er ingen Gud; fordærvelig, vederstyggelig er deres Gerning; der er ingen, som gør godt.

Mingol'in bou alungthim in “Pathen aumpoi” ati. Amaho hi lepche ngen ahiuvin, chule athilbol ujong adihlou jeng ahin, khatcha jong thilphabol aumpouve.

2 Herren saa ned fra Himmelen paa Menneskens Børn, at se, om der var nogen forstandig, nogen, som søgte Gud.

Yahweh Pakai in vanna kon'in lei mihemte jouse ahinven, mikhattou aching tahbeh um-em, chule Elohim Pathen ngaicha'a hol-a um-em atin ahi.

3 De ere alle afvegne, de ere fordærvede til Hobe; der er ingen, som gør godt, end ikke een.

Hinlah aumpoi, abon'un aki-heimang gamtauve, abonchauva lepche ngen ahiuvin, koimacha apha aumpoi khatcha jong aumpoi.

4 Have de ikke kendt det, alle de, som gøre Uret, som æde mit Folk, som de aade Brød? de kaldte ikke paa Herren.

Setna bolten hetna anei lou u hintem? Amahohin kamite changlhah bang'in aneuvin, Yahweh Pakai komin la taoding agelpouve.

5 Den Gang frygtede de saare, fordi Gud var med den retfærdiges Slægt.

Amahohi tijatnan alodim diuahi, ajeh chu Yahweh Pakai in athua nung ho aumpin ahi.

6 Gører kun den elendiges Raad til Skamme; thi Herren er hans Tilflugt.

Migilou ten bolgentheija umho tohgon asuhsetpeh jiuvin, ahin Yahweh Pakai in amite ahuhdoh jingin ahi.

7 Gid der fra Zion kom Frelse for Israel! Naar Herren tilbagefører sit fangne Folk, da skal Jakob fryde sig, Israel glæde sig.

Zion molsang a kon a Israel huhdoh dinga koi hungding ham? Yahweh Pakai in amite aki-ledohsah kit teng, Jacob in kipana asap phon a, Israel in Elohim Pathen athangvah ding ahi.