Salme 14

1 Til Sangmesteren; af David. En Daare siger i sit Hjerte: Der er ingen Gud; fordærvelig, vederstyggelig er deres Gerning; der er ingen, som gør godt.

Aka mawt ham David kah Hlang ang loh amah lungbuei neh, “Pathen om pawh,” a ti dongah poci uh tih, a bibi khaw tueilaeh kap. A then aka saii khaw om pawh.

2 Herren saa ned fra Himmelen paa Menneskens Børn, at se, om der var nogen forstandig, nogen, som søgte Gud.

Vaan lamkah BOEIPA loh hlang ca rhoek te hmuh hamla a dan. Pathen aka toem lungming khaw om van nim?

3 De ere alle afvegne, de ere fordærvede til Hobe; der er ingen, som gør godt, end ikke een.

Hlang boeih loh thikat la taengphael uh tih rhonging uh. A then aka saii om pawh. Pakhat khaw om pawh.

4 Have de ikke kendt det, alle de, som gøre Uret, som æde mit Folk, som de aade Brød? de kaldte ikke paa Herren.

Ka pilnam vaidam la aka bai tih aka yoop, BOEIPA aka khue mueh, boethae aka saii boeih loh ming mahpawt nim?

5 Den Gang frygtede de saare, fordi Gud var med den retfærdiges Slægt.

Aka dueng thawnpuei taengah Pathen a om dongah birhihnah neh pahoi birhih uh.

6 Gører kun den elendiges Raad til Skamme; thi Herren er hans Tilflugt.

Mangdaeng kah a cilsuep te na rholrhak cakhaw BOEIPA te anih kah hlipyingnah ni.

7 Gid der fra Zion kom Frelse for Israel! Naar Herren tilbagefører sit fangne Folk, da skal Jakob fryde sig, Israel glæde sig.

Zion lamkah Isreal khangnah u long hang khuen. BOEIPA loh a pilnam thongtla te a lat vaengah Jakob omngaih saeh lamtah Israel a kohoe saeh.