< Salme 14 >
1 Til Sangmesteren; af David. En Daare siger i sit Hjerte: Der er ingen Gud; fordærvelig, vederstyggelig er deres Gerning; der er ingen, som gør godt.
Gagaoui dunu da ilisu amane sia: sa, “Gode da hamedafa esala.” Ilia huluane da wadela: i hou hamoi dagoi. Dunu afae hou moloidafa hamosa, amo da hame ba: su.
2 Herren saa ned fra Himmelen paa Menneskens Børn, at se, om der var nogen forstandig, nogen, som søgte Gud.
Hina Gode da Ea Hebene esalebe amoga osobo bagade dunu ba: lala. Amola E da bagade dawa: su dunu amola Ema nodosu dunu habowali lale hogosa.
3 De ere alle afvegne, de ere fordærvede til Hobe; der er ingen, som gør godt, end ikke een.
Be hame ba: sa. Ilia huluane giadofai dagoi. Ilia da huluane defele wadela: idafa. Dafawane! Dunu afae da hou moloi hamedafa hamosa.
4 Have de ikke kendt det, alle de, som gøre Uret, som æde mit Folk, som de aade Brød? de kaldte ikke paa Herren.
Hina Gode da amane adole ba: sa, “Ilia da hame dawa: bela: ? Amo wadela: i hamosu dunu huluane da hame dawa: su dunula: ? Ilia da hawa: hamosu hame hamosa. Be Na fi dunu ilima wamolasu fawane hamosa. Amola, ilia da Nama hame sia: ne gadosa,” Hina Gode da amane sia: sa.
5 Den Gang frygtede de saare, fordi Gud var med den retfærdiges Slægt.
Be Gode da Ema nabasu dunu amo fawane fidibiba: le, ilia da beda: i bagade ba: mu.
6 Gører kun den elendiges Raad til Skamme; thi Herren er hans Tilflugt.
Wadela: i gasa fi dunu da fonoboi hamoi dunu ea hou wadela: lesisa. Be Hina Gode da fonoboi dunu amo gaga: sa.
7 Gid der fra Zion kom Frelse for Israel! Naar Herren tilbagefører sit fangne Folk, da skal Jakob fryde sig, Israel glæde sig.
Na sia: ne gadosu da agoane. Hina Gode da Saione Goumi amoga Isala: ili fi ilima baligisu hou hahawane imunu da defea. Amasea, Hina Gode da Isala: ili dunu ilima ilia bu didili hamoma: ne hamosea, ilia da hahawane bagade ba: mu.