Salme 139

1 Herre! du har ransaget mig og kender mig.

Ee Yahwe, wewe umenichunguza, na unanijua.

2 Hvad heller jeg sidder eller staar op, da ved du det, du forstaar min Tanke langtfra.

Wewe unajua nikaapo na niinukapo; unayajua mawazo yangu tokea mbali sana.

3 Du har omkringgivet min Sti og mit Leje, du kender grant alle mine Veje.

Unachunguza wenendo wangu na kulala kwangu; unazijua njia zangu zote.

4 Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, se, Herre! du kender det jo alt sammen.

Kabla hakujawa na neno kwenye ulimi wangu, wewe unalijua kabisa, Yahwe.

5 Bagfra og forfra har du omsluttet mig, og paa mig har du lagt din Haand.

Nyuma yangu na mbele yangu unanizunguka na kuniwekea mkono wako.

6 Saadant at forstaa er mig for underfuldt; det er for højt, jeg kan ikke naa det.

Maarifa hayo ni mengi yananizidi mimi; yako juu sana, nami siwezi kuyafikia.

7 Hvor skal jeg gaa hen fra din Aand? og hvor skal jeg fly hen fra dit Ansigt?

Niende wapi mbali na roho yako? Niende wapi niukimbie uwepo wako?

8 Dersom jeg farer op til Himmelen, da er du der, og reder jeg Leje i Dødsriget, se, da er du der! (Sheol h7585)

Kama nikipaa mbinguni, uko huko; kama nikifanya kitanda changu Kuzimuni, tazama, uko huko. (Sheol h7585)

9 Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg bo ved det yderste Hav,

Kama nikipaa kwa mbawa za asubuhi na kwenda kuishi pande za mwisho wa bahari,

10 saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din højre Haand holde mig fast.

hata huko mkono wako utaniongoza, mkono wako wa kuume utanishika.

11 Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.

Kama nikisema, “Hakika giza litanifunika, na nuru inizungukayo itakuwa usiku,”

12 Mørkhed gør ikke Mørke hos dig, og Natten lyser som Dagen, Mørket er som Lyset.

Hata giza lisingweza kuwa giza kwako. Usiku ungeng'aa kama mchana, maana giza na nuru kwako vinafanana.

13 Thi du ejede mine Nyrer; du skærmede om mig i Moders Liv.

Wewe uliumba sehemu zangu za ndani; uliniumba tumboni mwa mama yangu.

14 Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.

Nitakusifu, kwa maana nimeumbwa kwa jinsi ya ajabu. Nafsi yangu yalijua hili vizuri sana.

15 Mine Ben vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigt virket i det underjordiske Dyb.

Mifupa yangu haikusitirika kwako nilipoumbwa kwa siri, nilipoumbwa kwa ustadi pande za chini za nchi.

16 Dine Øjne saa mig, der jeg endnu var Foster, og disse Ting vare alle sammen skrevne i din Bog; Dagene vare bestemte, før en eneste af dem var kommen.

Uliniona ndani ya tumbo; siku zote zilizo pangwa kwangu ziliandikwa kitabuni mwako hata kabla ya siku ya kwanza kutokea.

17 Derfor, o Gud! hvor dyrebare for mig ere dine Tanker; hvor stor er dog deres Sum!

Ni jinsi gani mawazo yako ni ya thamani kwangu, Mungu! Njinsi ilivyo kubwa jumla zake!

18 Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er jeg endnu hos dig.

Kama nikijaribu kuyahesabu ni mengi kuliko mchanga. Niamkapo bado niko na wewe.

19 Gid du, o Gud! vilde ihjelslaa den ugudelige; og I, blodgerrige Mænd! viger fra mig.

Ee Mungu, kama ungewaua waovu; ondokeni kwangu enyi watu wenye vurugu.

20 Thi de talte skændelig om dig, og som dine Fjender tage de dit Navn forfængeligt.

Wanakuasi wewe na kutenda udanganyifu; adui zako wananena uongo.

21 Skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, o Herre! og kedes ved dem, som rejse sig imod dig?

Je, siwachukii hao, wale wakuchukiao Yahwe? Je, siwadharau wale wanao inuka dhidi yako?

22 Med fuldt Had hader jeg dem; de ere blevne mine Fjender.

Nawachukia kabisa; wamekuwa adui zangu.

23 Ransag mig, Gud! og kend mit Hjerte; prøv mig, og kend mine Tanker!

Ee Mungu, unichunguze na kuujua moyo wangu; unijaribu na uyajue mawazo yangu.

24 Og se, om jeg er paa en Vej, som fører til Smerte for mig, og led mig paa Evighedens Vej!

Uone kama kuna njia ya uovu ndani yangu, na uniongoze katika njia ya milele.