Salme 139
1 Herre! du har ransaget mig og kender mig.
Oh Gospod, preiskal si me in me spoznal.
2 Hvad heller jeg sidder eller staar op, da ved du det, du forstaar min Tanke langtfra.
Poznaš moje sedanje in moje vstajanje, moje misli razumeš daleč stran.
3 Du har omkringgivet min Sti og mit Leje, du kender grant alle mine Veje.
Obdajaš mojo pot in moje leganje in seznanjen si z vsemi mojimi potmi.
4 Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, se, Herre! du kender det jo alt sammen.
Kajti besede ni na mojem jeziku, toda, glej, oh Gospod, ti jo popolnoma poznaš.
5 Bagfra og forfra har du omsluttet mig, og paa mig har du lagt din Haand.
Obdajaš me zadaj in spredaj in name polagaš svojo roko.
6 Saadant at forstaa er mig for underfuldt; det er for højt, jeg kan ikke naa det.
Takšno spoznanje je prečudovito zame, visoko je, ne morem ga doseči.
7 Hvor skal jeg gaa hen fra din Aand? og hvor skal jeg fly hen fra dit Ansigt?
Kam naj grem pred tvojim duhom? Ali kam naj pobegnem pred tvojo prisotnostjo?
8 Dersom jeg farer op til Himmelen, da er du der, og reder jeg Leje i Dødsriget, se, da er du der! (Sheol h7585)
Če se povzpnem v nebesa, si tam; če si svojo posteljo pripravim v peklu, glej, si tam. (Sheol h7585)
9 Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg bo ved det yderste Hav,
Če vzamem peruti jutra in prebivam v najbolj oddaljenih krajih morja,
10 saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din højre Haand holde mig fast.
celo tam me bo tvoja roka vodila in tvoja desnica me bo držala.
11 Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.
Če rečem: »Zagotovo me bo pokrila tema, celo noč bo svetloba okoli mene.«
12 Mørkhed gør ikke Mørke hos dig, og Natten lyser som Dagen, Mørket er som Lyset.
Da, tema se ne skriva pred teboj, toda noč sije kakor dan; tema in svetloba, obe sta ti podobni.
13 Thi du ejede mine Nyrer; du skærmede om mig i Moders Liv.
Kajti v last si si vzel mojo notranjost, pokril si me v maternici moje matere.
14 Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.
Hvalil te bom, kajti jaz sem strašljivo in izvrstno narejen. Čudovita so tvoja dela in to moja duša resnično dobro ve.
15 Mine Ben vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigt virket i det underjordiske Dyb.
Moja snov ni bila skrita pred teboj, ko sem bil narejen na skrivnem in nenavadno izdelan v najnižjih delih zemlje.
16 Dine Øjne saa mig, der jeg endnu var Foster, og disse Ting vare alle sammen skrevne i din Bog; Dagene vare bestemte, før en eneste af dem var kommen.
Tvoje oči so videle mojo snov, čeprav je bila nepopolna in v tvoji knjigi so bili zapisani vsi moji udje, ki so bili oblikovani v vztrajanju, medtem ko ni bilo še nobenega izmed njih.
17 Derfor, o Gud! hvor dyrebare for mig ere dine Tanker; hvor stor er dog deres Sum!
Kako dragocene so mi tudi tvoje misli, oh Bog! Kako velik je njihov seštevek!
18 Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er jeg endnu hos dig.
Če bi jih preštel, jih je po številu več kakor peska. Ko se zbudim, sem še vedno s teboj.
19 Gid du, o Gud! vilde ihjelslaa den ugudelige; og I, blodgerrige Mænd! viger fra mig.
Zagotovo boš ubil zlobnega, oh Bog, zato odidite od mene, vi krvoločni ljudje.
20 Thi de talte skændelig om dig, og som dine Fjender tage de dit Navn forfængeligt.
Kajti zlobno govorijo zoper tebe in tvoji sovražniki zaman jemljejo tvoje ime.
21 Skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, o Herre! og kedes ved dem, som rejse sig imod dig?
Ali ne sovražim tistih, oh Gospod, ki sovražijo tebe? Mar nisem užaloščen s tistimi, ki se dvigujejo zoper tebe?
22 Med fuldt Had hader jeg dem; de ere blevne mine Fjender.
Sovražim jih s popolnim sovraštvom, štejem jih [za] svoje sovražnike.
23 Ransag mig, Gud! og kend mit Hjerte; prøv mig, og kend mine Tanker!
Preišči me, oh Bog in spoznaj moje srce; preizkusi me in spoznaj moje misli.
24 Og se, om jeg er paa en Vej, som fører til Smerte for mig, og led mig paa Evighedens Vej!
Poglej ali je v meni kakršnakoli zlobna pot in vodi me po večni poti.
