Salme 139

1 Herre! du har ransaget mig og kender mig.

Wuta na buku ya mokambi ya bayembi. Nzembo ya Davidi. Yawe, omonaka mozindo ya bomoi na ngai mpe oyebi ngai malamu;

2 Hvad heller jeg sidder eller staar op, da ved du det, du forstaar min Tanke langtfra.

oyebi tango navandaka mpe tango natelemaka. Liboso na ngai kokanisa, ososolaka mabongisi na ngai;

3 Du har omkringgivet min Sti og mit Leje, du kender grant alle mine Veje.

omonaka tango natambolaka mpe tango nalalaka, oyebi mozindo ya banzela na ngai nyonso.

4 Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, se, Herre! du kender det jo alt sammen.

Pamba te, oh Yawe, liboso ete liloba ekoma na lolemo na ngai, omiyebelaka yango.

5 Bagfra og forfra har du omsluttet mig, og paa mig har du lagt din Haand.

Ozali pene ngai, na liboso mpe na sima, mpe osimbi ngai na loboko na Yo.

6 Saadant at forstaa er mig for underfuldt; det er for højt, jeg kan ikke naa det.

Solo, boyebi oyo ya kokamwa elekelaka ngai, ezali likolo makasi, nakoki kososola yango te.

7 Hvor skal jeg gaa hen fra din Aand? og hvor skal jeg fly hen fra dit Ansigt?

Nakende wapi mpo na kokima Molimo na Yo? Nakima wapi mpo na kozala mosika na Yo?

8 Dersom jeg farer op til Himmelen, da er du der, og reder jeg Leje i Dødsriget, se, da er du der! (Sheol h7585)

Soki namati na likolo, ozali kuna; soki nakeyi na mboka ya bakufi, ozali lisusu kuna. (Sheol h7585)

9 Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg bo ved det yderste Hav,

Soki nazwi mapapu ya lipekapeka mpo na kokende kovanda mosika ya ebale monene,

10 saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din højre Haand holde mig fast.

kuna mpe loboko na Yo ekotambolisa ngai, loboko na Yo ya mobali ekosimba ngai makasi.

11 Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.

Soki nalobi: « Tembe te, molili ekobomba ngai penza; tika ete pole ekoma butu zingazinga na ngai! »

12 Mørkhed gør ikke Mørke hos dig, og Natten lyser som Dagen, Mørket er som Lyset.

Epai na Yo, butu ezalaka molili te, butu ezalaka na pole lokola moyi, pole mpe molili ezali ndenge moko.

13 Thi du ejede mine Nyrer; du skærmede om mig i Moders Liv.

Ezali Yo nde okelaki mozindo ya bomoto na ngai, obombaki ngai kati na libumu ya mama na ngai.

14 Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.

Nasanzolaka Yo, pamba te osala ngai kitoko makasi. Misala na Yo ezali ya kokamwa; ngai, nayebi yango malamu.

15 Mine Ben vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigt virket i det underjordiske Dyb.

Na miso na Yo, nzoto na ngai ezalaki ya kobombama te tango osalaki ngai na esika ebombama, tango otongaki ngai kati na mozindo ya mabele.

16 Dine Øjne saa mig, der jeg endnu var Foster, og disse Ting vare alle sammen skrevne i din Bog; Dagene vare bestemte, før en eneste af dem var kommen.

Tango nazalaki nanu na lolenge te, ozalaki komona ngai; mpe omikomelaki kati na buku na Yo mikolo nyonso oyo obongisaki mpo na bomoi na ngai liboso ete moko te kati na yango ezala.

17 Derfor, o Gud! hvor dyrebare for mig ere dine Tanker; hvor stor er dog deres Sum!

Oh Nzambe, tala ndenge ezali pasi mpo na ngai kososola makanisi na Yo! Tala ndenge motango na yango ezali ebele!

18 Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er jeg endnu hos dig.

Nameki kotanga yango, ezali ebele koleka motango ya bambuma ya zelo. Nalamuki, nazali kaka elongo na Yo.

19 Gid du, o Gud! vilde ihjelslaa den ugudelige; og I, blodgerrige Mænd! viger fra mig.

Oh Nzambe, soki kaka ozalaki na Yo koboma moto mabe! Bino basopi makila ya bato, bokende mosika na ngai!

20 Thi de talte skændelig om dig, og som dine Fjender tage de dit Navn forfængeligt.

Bayini na Yo basalelaka Kombo na Yo mpo na kosala mabongisi ya mabe, batangaka Kombo na Yo mpo na kokosa.

21 Skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, o Herre! og kedes ved dem, som rejse sig imod dig?

Yawe, ndenge nini nayina te banguna na Yo, ndenge nini nayoka batelemeli na Yo nkele te?

22 Med fuldt Had hader jeg dem; de ere blevne mine Fjender.

Nayinaka bango makasi; nazwaka bango lokola banguna na ngai.

23 Ransag mig, Gud! og kend mit Hjerte; prøv mig, og kend mine Tanker!

Oh Nzambe, kundola mpe yeba mozindo ya motema na ngai, meka ngai mpe yeba makambo oyo ezali kotungisa ngai!

24 Og se, om jeg er paa en Vej, som fører til Smerte for mig, og led mig paa Evighedens Vej!

Tala soki nazali kotambola na nzela mabe mpe tambolisa ngai na nzela ya tango nyonso!