Salme 139
1 Herre! du har ransaget mig og kender mig.
in finem David psalmus
2 Hvad heller jeg sidder eller staar op, da ved du det, du forstaar min Tanke langtfra.
Domine probasti me et cognovisti me tu cognovisti sessionem meam et surrectionem meam
3 Du har omkringgivet min Sti og mit Leje, du kender grant alle mine Veje.
intellexisti cogitationes meas de longe semitam meam et funiculum meum investigasti
4 Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, se, Herre! du kender det jo alt sammen.
et omnes vias meas praevidisti quia non est sermo in lingua mea
5 Bagfra og forfra har du omsluttet mig, og paa mig har du lagt din Haand.
ecce Domine tu cognovisti omnia novissima et antiqua tu formasti me et posuisti super me manum tuam
6 Saadant at forstaa er mig for underfuldt; det er for højt, jeg kan ikke naa det.
mirabilis facta est scientia tua ex me confortata est non potero ad eam
7 Hvor skal jeg gaa hen fra din Aand? og hvor skal jeg fly hen fra dit Ansigt?
quo ibo ab spiritu tuo et quo a facie tua fugiam
8 Dersom jeg farer op til Himmelen, da er du der, og reder jeg Leje i Dødsriget, se, da er du der! (Sheol h7585)
si ascendero in caelum tu illic es si descendero ad infernum ades (Sheol h7585)
9 Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg bo ved det yderste Hav,
si sumpsero pinnas meas diluculo et habitavero in extremis maris
10 saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din højre Haand holde mig fast.
etenim illuc manus tua deducet me et tenebit me dextera tua
11 Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.
et dixi forsitan tenebrae conculcabunt me et nox inluminatio in deliciis meis
12 Mørkhed gør ikke Mørke hos dig, og Natten lyser som Dagen, Mørket er som Lyset.
quia tenebrae non obscurabuntur a te et nox sicut dies inluminabitur sicut tenebrae eius ita et lumen eius
13 Thi du ejede mine Nyrer; du skærmede om mig i Moders Liv.
quia tu possedisti renes meos suscepisti me de utero matris meae
14 Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.
confitebor tibi quia terribiliter magnificatus es mirabilia opera tua et anima mea cognoscit nimis
15 Mine Ben vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigt virket i det underjordiske Dyb.
non est occultatum os meum a te quod fecisti in occulto et substantia mea in inferioribus terrae
16 Dine Øjne saa mig, der jeg endnu var Foster, og disse Ting vare alle sammen skrevne i din Bog; Dagene vare bestemte, før en eneste af dem var kommen.
inperfectum meum viderunt oculi tui et in libro tuo omnes scribentur die formabuntur et nemo in eis
17 Derfor, o Gud! hvor dyrebare for mig ere dine Tanker; hvor stor er dog deres Sum!
mihi autem nimis honorificati sunt amici tui Deus nimis confirmati sunt principatus eorum
18 Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er jeg endnu hos dig.
dinumerabo eos et super harenam multiplicabuntur exsurrexi et adhuc sum tecum
19 Gid du, o Gud! vilde ihjelslaa den ugudelige; og I, blodgerrige Mænd! viger fra mig.
si occideris Deus peccatores et viri sanguinum declinate a me
20 Thi de talte skændelig om dig, og som dine Fjender tage de dit Navn forfængeligt.
quia dices in cogitatione accipient in vanitate civitates tuas
21 Skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, o Herre! og kedes ved dem, som rejse sig imod dig?
nonne qui oderunt te Domine oderam et super inimicos tuos tabescebam
22 Med fuldt Had hader jeg dem; de ere blevne mine Fjender.
perfecto odio oderam illos inimici facti sunt mihi
23 Ransag mig, Gud! og kend mit Hjerte; prøv mig, og kend mine Tanker!
proba me Deus et scito cor meum interroga me et cognosce semitas meas
24 Og se, om jeg er paa en Vej, som fører til Smerte for mig, og led mig paa Evighedens Vej!
et vide si via iniquitatis in me est et deduc me in via aeterna
