Salme 139

1 Herre! du har ransaget mig og kender mig.

Untuk pemimpin kor. Mazmur Daud. Ya TUHAN, Engkau menyelami aku dan mengenal aku.

2 Hvad heller jeg sidder eller staar op, da ved du det, du forstaar min Tanke langtfra.

Engkau tahu segala perbuatanku; dari jauh Engkau mengerti pikiranku.

3 Du har omkringgivet min Sti og mit Leje, du kender grant alle mine Veje.

Engkau melihat aku, baik aku bekerja atau beristirahat, Engkau tahu segala yang kuperbuat.

4 Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, se, Herre! du kender det jo alt sammen.

Bahkan sebelum aku berbicara, Engkau tahu apa yang hendak kukatakan.

5 Bagfra og forfra har du omsluttet mig, og paa mig har du lagt din Haand.

Engkau mengelilingi aku dari segala penjuru, dan Kaulindungi aku dengan kuasa-Mu.

6 Saadant at forstaa er mig for underfuldt; det er for højt, jeg kan ikke naa det.

Terlalu dalam bagiku pengetahuan-Mu itu, tidak terjangkau oleh pikiranku.

7 Hvor skal jeg gaa hen fra din Aand? og hvor skal jeg fly hen fra dit Ansigt?

Ke mana aku dapat pergi agar luput dari kuasa-Mu? Ke mana aku dapat lari menjauh dari hadapan-Mu?

8 Dersom jeg farer op til Himmelen, da er du der, og reder jeg Leje i Dødsriget, se, da er du der! (Sheol h7585)

Jika aku naik ke langit, Engkau ada di sana, jika aku tidur di alam maut, di situ pun Engkau ada. (Sheol h7585)

9 Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg bo ved det yderste Hav,

Jika aku terbang lewat ufuk timur atau berdiam di ujung barat yang paling jauh,

10 saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din højre Haand holde mig fast.

di sana pun Engkau menolong aku; di sana juga tangan-Mu membimbing aku.

11 Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.

Jika aku minta supaya gelap menyelubungi aku, dan terang di sekelilingku menjadi malam,

12 Mørkhed gør ikke Mørke hos dig, og Natten lyser som Dagen, Mørket er som Lyset.

maka kegelapan itu pun tidak gelap bagi-Mu; malam itu terang seperti siang, dan gelap itu seperti terang.

13 Thi du ejede mine Nyrer; du skærmede om mig i Moders Liv.

Engkau menciptakan setiap bagian badanku, dan membentuk aku dalam rahim ibuku.

14 Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.

Aku memuji Engkau sebab aku sangat luar biasa! Segala perbuatan-Mu ajaib dan mengagumkan, aku benar-benar menyadarinya.

15 Mine Ben vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigt virket i det underjordiske Dyb.

Waktu tulang-tulangku dijadikan, dengan cermat dirangkaikan dalam rahim ibuku, sedang aku tumbuh di sana secara rahasia, aku tidak tersembunyi bagi-Mu.

16 Dine Øjne saa mig, der jeg endnu var Foster, og disse Ting vare alle sammen skrevne i din Bog; Dagene vare bestemte, før en eneste af dem var kommen.

Engkau melihat aku waktu aku masih dalam kandungan; semuanya tercatat di dalam buku-Mu; hari-harinya sudah ditentukan sebelum satu pun mulai.

17 Derfor, o Gud! hvor dyrebare for mig ere dine Tanker; hvor stor er dog deres Sum!

Betapa sulitnya pikiran-Mu bagiku, ya Allah, dan betapa banyak jumlahnya!

18 Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er jeg endnu hos dig.

Jika kuhitung, lebih banyak dari pasir; bila aku bangun, masih juga kupikirkan Engkau.

19 Gid du, o Gud! vilde ihjelslaa den ugudelige; og I, blodgerrige Mænd! viger fra mig.

Kiranya orang jahat Kautumpas, ya Allah, jauhkanlah para penumpah darah daripadaku!

20 Thi de talte skændelig om dig, og som dine Fjender tage de dit Navn forfængeligt.

Mereka mengatakan yang jahat tentang Engkau, dan bersumpah palsu demi kota-kota-Mu.

21 Skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, o Herre! og kedes ved dem, som rejse sig imod dig?

Ya TUHAN, kubenci orang yang membenci Engkau, hatiku kesal terhadap orang yang melawan Engkau!

22 Med fuldt Had hader jeg dem; de ere blevne mine Fjender.

Mereka sangat kubenci, dan kuanggap sebagai musuh.

23 Ransag mig, Gud! og kend mit Hjerte; prøv mig, og kend mine Tanker!

Selidikilah aku ya Allah, selamilah hatiku, ujilah aku dan ketahuilah pikiranku.

24 Og se, om jeg er paa en Vej, som fører til Smerte for mig, og led mig paa Evighedens Vej!

Lihatlah entah ada kejahatan dalam diriku, dan bimbinglah aku di jalan yang kekal.