< Salme 139 >
1 Herre! du har ransaget mig og kender mig.
Au chef des chantres. De David. Psaume. Éternel! Tu me sondes et tu me connais,
2 Hvad heller jeg sidder eller staar op, da ved du det, du forstaar min Tanke langtfra.
Tu sais quand je m’assieds et quand je me lève, Tu pénètres de loin ma pensée;
3 Du har omkringgivet min Sti og mit Leje, du kender grant alle mine Veje.
Tu sais quand je marche et quand je me couche, Et tu pénètres toutes mes voies.
4 Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, se, Herre! du kender det jo alt sammen.
Car la parole n’est pas sur ma langue, Que déjà, ô Éternel! Tu la connais entièrement.
5 Bagfra og forfra har du omsluttet mig, og paa mig har du lagt din Haand.
Tu m’entoures par derrière et par devant, Et tu mets ta main sur moi.
6 Saadant at forstaa er mig for underfuldt; det er for højt, jeg kan ikke naa det.
Une science aussi merveilleuse est au-dessus de ma portée, Elle est trop élevée pour que je puisse la saisir.
7 Hvor skal jeg gaa hen fra din Aand? og hvor skal jeg fly hen fra dit Ansigt?
Où irais-je loin de ton esprit, Et où fuirais-je loin de ta face?
8 Dersom jeg farer op til Himmelen, da er du der, og reder jeg Leje i Dødsriget, se, da er du der! (Sheol )
Si je monte aux cieux, tu y es; Si je me couche au séjour des morts, t’y voilà. (Sheol )
9 Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg bo ved det yderste Hav,
Si je prends les ailes de l’aurore, Et que j’aille habiter à l’extrémité de la mer,
10 saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din højre Haand holde mig fast.
Là aussi ta main me conduira, Et ta droite me saisira.
11 Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.
Si je dis: Au moins les ténèbres me couvriront, La nuit devient lumière autour de moi;
12 Mørkhed gør ikke Mørke hos dig, og Natten lyser som Dagen, Mørket er som Lyset.
Même les ténèbres ne sont pas obscures pour toi, La nuit brille comme le jour, Et les ténèbres comme la lumière.
13 Thi du ejede mine Nyrer; du skærmede om mig i Moders Liv.
C’est toi qui as formé mes reins, Qui m’as tissé dans le sein de ma mère.
14 Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.
Je te loue de ce que je suis une créature si merveilleuse. Tes œuvres sont admirables, Et mon âme le reconnaît bien.
15 Mine Ben vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigt virket i det underjordiske Dyb.
Mon corps n’était point caché devant toi, Lorsque j’ai été fait dans un lieu secret, Tissé dans les profondeurs de la terre.
16 Dine Øjne saa mig, der jeg endnu var Foster, og disse Ting vare alle sammen skrevne i din Bog; Dagene vare bestemte, før en eneste af dem var kommen.
Quand je n’étais qu’une masse informe, tes yeux me voyaient; Et sur ton livre étaient tous inscrits Les jours qui m’étaient destinés, Avant qu’aucun d’eux existât.
17 Derfor, o Gud! hvor dyrebare for mig ere dine Tanker; hvor stor er dog deres Sum!
Que tes pensées, ô Dieu, me semblent impénétrables! Que le nombre en est grand!
18 Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er jeg endnu hos dig.
Si je les compte, elles sont plus nombreuses que les grains de sable. Je m’éveille, et je suis encore avec toi.
19 Gid du, o Gud! vilde ihjelslaa den ugudelige; og I, blodgerrige Mænd! viger fra mig.
O Dieu, puisses-tu faire mourir le méchant! Hommes de sang, éloignez-vous de moi!
20 Thi de talte skændelig om dig, og som dine Fjender tage de dit Navn forfængeligt.
Ils parlent de toi d’une manière criminelle, Ils prennent ton nom pour mentir, eux, tes ennemis!
21 Skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, o Herre! og kedes ved dem, som rejse sig imod dig?
Éternel, n’aurais-je pas de la haine pour ceux qui te haïssent, Du dégoût pour ceux qui s’élèvent contre toi?
22 Med fuldt Had hader jeg dem; de ere blevne mine Fjender.
Je les hais d’une parfaite haine; Ils sont pour moi des ennemis.
23 Ransag mig, Gud! og kend mit Hjerte; prøv mig, og kend mine Tanker!
Sonde-moi, ô Dieu, et connais mon cœur! Éprouve-moi, et connais mes pensées!
24 Og se, om jeg er paa en Vej, som fører til Smerte for mig, og led mig paa Evighedens Vej!
Regarde si je suis sur une mauvaise voie, Et conduis-moi sur la voie de l’éternité!