Salme 139

1 Herre! du har ransaget mig og kender mig.

Au chef des chantres. Psaume de David. Seigneur, tu m’as examiné à fond et tu me connais.

2 Hvad heller jeg sidder eller staar op, da ved du det, du forstaar min Tanke langtfra.

Tu connais tous mes faits et gestes, longtemps d’avance tu es instruit de ma pensée.

3 Du har omkringgivet min Sti og mit Leje, du kender grant alle mine Veje.

Ma marche et mon repos, tu les détermines, toutes mes voies te sont familières.

4 Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, se, Herre! du kender det jo alt sammen.

Certes la parole n’est pas encore née sur ma langue, que déjà, Seigneur, elle t’est dévoilée tout entière.

5 Bagfra og forfra har du omsluttet mig, og paa mig har du lagt din Haand.

Tu me serres de près derrière et devant, et tu poses sur moi ta main.

6 Saadant at forstaa er mig for underfuldt; det er for højt, jeg kan ikke naa det.

Cette science est trop prodigieuse pour moi, trop sublime pour que je puisse la saisir.

7 Hvor skal jeg gaa hen fra din Aand? og hvor skal jeg fly hen fra dit Ansigt?

Où me retirerais-je devant ton esprit? Où chercherais-je un refuge pour me dérober à ta face?

8 Dersom jeg farer op til Himmelen, da er du der, og reder jeg Leje i Dødsriget, se, da er du der! (Sheol h7585)

Si j’escalade les cieux, tu es là, si je fais du Cheol ma couche, te voici encore! (Sheol h7585)

9 Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg bo ved det yderste Hav,

Que je m’élève sur les ailes de l’aurore, pour m’établir aux confins des mers,

10 saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din højre Haand holde mig fast.

là aussi ta main me guiderait, et ta droite se saisirait de moi.

11 Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.

Si je dis: "Que du moins les ténèbres m’enveloppent, que la lumière du jour se change en nuit pour moi!"

12 Mørkhed gør ikke Mørke hos dig, og Natten lyser som Dagen, Mørket er som Lyset.

Les ténèbres mêmes ne sont pas obscures pour toi, la nuit est lumineuse comme le jour, l’obscurité est clarté pour toi.

13 Thi du ejede mine Nyrer; du skærmede om mig i Moders Liv.

Car c’est toi qui as façonné mes reins, tu m’as pétri dans le sein de ma mère.

14 Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.

Je te rends grâce de m’avoir si merveilleusement distingué; tes œuvres sont prodigieuses, mon âme le sait parfaitement.

15 Mine Ben vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigt virket i det underjordiske Dyb.

Mon être n’échappa point à tes regards, quand je fus formé dans le mystère, artistement organisé dans les profondeurs de la terre.

16 Dine Øjne saa mig, der jeg endnu var Foster, og disse Ting vare alle sammen skrevne i din Bog; Dagene vare bestemte, før en eneste af dem var kommen.

Tes yeux me voyaient, quand j’étais une masse informe, et sur ton livre se trouvaient inscrits tous les jours qui m’étaient réservés, avant qu’un seul fût éclos.

17 Derfor, o Gud! hvor dyrebare for mig ere dine Tanker; hvor stor er dog deres Sum!

Mais pour moi, ô Dieu, que tes pensées m’accablent! Que leur somme est infinie!

18 Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er jeg endnu hos dig.

Les compterai-je? Elles sont plus nombreuses que les grains de sable; quand je me réveille, je suis encore plein de ta pensée.

19 Gid du, o Gud! vilde ihjelslaa den ugudelige; og I, blodgerrige Mænd! viger fra mig.

Ah! si seulement, ô Dieu, tu faisais périr l’impie! Si seulement les hommes de sang s’éloignaient de moi!

20 Thi de talte skændelig om dig, og som dine Fjender tage de dit Navn forfængeligt.

Car ils te nomment à l’appui de leurs desseins criminels; eux, tes adversaires, invoquent ton nom pour le mensonge.

21 Skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, o Herre! og kedes ved dem, som rejse sig imod dig?

A coup sûr, je déteste ceux qui te haïssent, j’ai en horreur ceux qui se dressent contre toi.

22 Med fuldt Had hader jeg dem; de ere blevne mine Fjender.

Je leur ai voué une haine infinie, je les considère comme des ennemis.

23 Ransag mig, Gud! og kend mit Hjerte; prøv mig, og kend mine Tanker!

Scrute-moi, ô Dieu, et examine mon cœur; éprouve-moi, et prends connaissance de mes pensées.

24 Og se, om jeg er paa en Vej, som fører til Smerte for mig, og led mig paa Evighedens Vej!

Tu verras s’il est en moi des habitudes vicieuses: guide-moi dans le chemin de l’éternité.