Salme 139

1 Herre! du har ransaget mig og kender mig.

Au chef de musique. De David. Psaume. Éternel! tu m’as sondé, et tu m’as connu.

2 Hvad heller jeg sidder eller staar op, da ved du det, du forstaar min Tanke langtfra.

Tu connais quand je m’assieds et quand je me lève, tu discernes de loin ma pensée;

3 Du har omkringgivet min Sti og mit Leje, du kender grant alle mine Veje.

Tu connais mon sentier et mon coucher, et tu es au fait de toutes mes voies.

4 Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, se, Herre! du kender det jo alt sammen.

Car la parole n’est pas encore sur ma langue, que voilà, ô Éternel! tu la connais tout entière.

5 Bagfra og forfra har du omsluttet mig, og paa mig har du lagt din Haand.

Tu me tiens serré par-derrière et par-devant, et tu as mis ta main sur moi, …

6 Saadant at forstaa er mig for underfuldt; det er for højt, jeg kan ikke naa det.

Connaissance trop merveilleuse pour moi, si élevée que je n’y puis [atteindre]!

7 Hvor skal jeg gaa hen fra din Aand? og hvor skal jeg fly hen fra dit Ansigt?

Où irai-je loin de ton Esprit? et où fuirai-je loin de ta face?

8 Dersom jeg farer op til Himmelen, da er du der, og reder jeg Leje i Dødsriget, se, da er du der! (Sheol h7585)

Si je monte aux cieux, tu y es; si je me couche au shéol, t’y voilà. (Sheol h7585)

9 Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg bo ved det yderste Hav,

Si je prends les ailes de l’aube du jour, si je fais ma demeure au bout de la mer,

10 saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din højre Haand holde mig fast.

Là aussi ta main me conduira et ta droite me saisira.

11 Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.

Et si je dis: Au moins les ténèbres m’envelopperont, – alors la nuit est lumière autour de moi.

12 Mørkhed gør ikke Mørke hos dig, og Natten lyser som Dagen, Mørket er som Lyset.

Les ténèbres même ne sont pas obscures pour [me] cacher à toi, et la nuit resplendit comme le jour, l’obscurité est comme la lumière.

13 Thi du ejede mine Nyrer; du skærmede om mig i Moders Liv.

Car tu as possédé mes reins, tu m’as tissé dans le ventre de ma mère.

14 Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.

Je te célébrerai de ce que j’ai été fait d’une étrange et admirable manière. Tes œuvres sont merveilleuses, et mon âme le sait très bien.

15 Mine Ben vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigt virket i det underjordiske Dyb.

Mes os ne t’ont point été cachés lorsque j’ai été fait dans le secret, façonné comme une broderie dans les lieux bas de la terre.

16 Dine Øjne saa mig, der jeg endnu var Foster, og disse Ting vare alle sammen skrevne i din Bog; Dagene vare bestemte, før en eneste af dem var kommen.

Tes yeux ont vu ma substance informe, et dans ton livre [mes membres] étaient tous écrits; de jour en jour ils se formaient, lorsqu’il n’y en avait [encore] aucun.

17 Derfor, o Gud! hvor dyrebare for mig ere dine Tanker; hvor stor er dog deres Sum!

Combien me sont précieuses tes pensées, ô Dieu! combien en est grande la somme!

18 Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er jeg endnu hos dig.

Si je veux les compter, elles sont plus nombreuses que le sable. Si je me réveille, je suis encore avec toi.

19 Gid du, o Gud! vilde ihjelslaa den ugudelige; og I, blodgerrige Mænd! viger fra mig.

Ô Dieu! si tu voulais tuer le méchant! Et vous, hommes de sang, retirez-vous de moi; …

20 Thi de talte skændelig om dig, og som dine Fjender tage de dit Navn forfængeligt.

Eux qui parlent contre toi astucieusement, qui prennent [ton nom] en vain, tes ennemis!

21 Skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, o Herre! og kedes ved dem, som rejse sig imod dig?

N’ai-je pas en haine, ô Éternel, ceux qui te haïssent? et n’ai-je pas en horreur ceux qui s’élèvent contre toi?

22 Med fuldt Had hader jeg dem; de ere blevne mine Fjender.

Je les hais d’une parfaite haine; ils sont pour moi des ennemis.

23 Ransag mig, Gud! og kend mit Hjerte; prøv mig, og kend mine Tanker!

Sonde-moi, ô Dieu! et connais mon cœur; éprouve-moi, et connais mes pensées.

24 Og se, om jeg er paa en Vej, som fører til Smerte for mig, og led mig paa Evighedens Vej!

Et regarde s’il y a en moi quelque voie de chagrin, et conduis-moi dans la voie éternelle.