Salme 139
1 Herre! du har ransaget mig og kender mig.
To the Chief Musician, David’s. A Melody. O Yahweh! thou hast searched me, and observed:
2 Hvad heller jeg sidder eller staar op, da ved du det, du forstaar min Tanke langtfra.
Thou, hast observed my downsitting and mine uprising, Thou hast given heed to my desire, from afar:
3 Du har omkringgivet min Sti og mit Leje, du kender grant alle mine Veje.
My path and my couch, hast thou examined, and, all my ways, thou well knowest.
4 Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, se, Herre! du kender det jo alt sammen.
Surely there hath not been a word on my tongue, [but] behold! O Yahweh, thou hast observed it on every side.
5 Bagfra og forfra har du omsluttet mig, og paa mig har du lagt din Haand.
Behind and before, hast thou shut me in, and hast laid upon me thy hand: —
6 Saadant at forstaa er mig for underfuldt; det er for højt, jeg kan ikke naa det.
Knowledge, too wonderful, for me! high, I cannot attain to it!
7 Hvor skal jeg gaa hen fra din Aand? og hvor skal jeg fly hen fra dit Ansigt?
Whither can I go from thy spirit? or whither, from thy face, can I flee?
8 Dersom jeg farer op til Himmelen, da er du der, og reder jeg Leje i Dødsriget, se, da er du der! (Sheol h7585)
If I ascend the heavens, there, thou art! If I spread out hades as my couch, behold thee! (Sheol h7585)
9 Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg bo ved det yderste Hav,
If I mount the wings of the dawn, settle down in the region beyond the sea,
10 saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din højre Haand holde mig fast.
Even there, thy hand shall lead me, and thy right hand shall hold me.
11 Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.
If I say, Surely, darkness, shall cover me! then, night, is light about me.
12 Mørkhed gør ikke Mørke hos dig, og Natten lyser som Dagen, Mørket er som Lyset.
Even darkness, will not conceal from thee, —but, night, like day, will shine, So is the darkness, as the light!
13 Thi du ejede mine Nyrer; du skærmede om mig i Moders Liv.
For, thou, didst possess thyself of my reins, thou didst weave me together in the womb of my mother.
14 Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.
I thank thee, in that fearfully was my being distinguished, Wonderful are thy works, and, mine own soul, is observing [them] intently!
15 Mine Ben vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigt virket i det underjordiske Dyb.
My substance was not hid from thee, —when I was made in secret, when I was skilfully figured in the lower parts of the earth.
16 Dine Øjne saa mig, der jeg endnu var Foster, og disse Ting vare alle sammen skrevne i din Bog; Dagene vare bestemte, før en eneste af dem var kommen.
Mine unfinished substance, thine eyes beheld, and, in thy book, all the parts thereof were written, —the days they should be fashioned! while yet there was not one among them.
17 Derfor, o Gud! hvor dyrebare for mig ere dine Tanker; hvor stor er dog deres Sum!
To me, then, how precious have thy desires become, O GOD! How numerous, the heads of them!
18 Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er jeg endnu hos dig.
I would recount them! Beyond the sands, they multiply, I rouse myself—and am still with thee.
19 Gid du, o Gud! vilde ihjelslaa den ugudelige; og I, blodgerrige Mænd! viger fra mig.
Wilt thou not, O GOD, slay the lawless one? Therefore, ye men of bloodshed, depart from me!
20 Thi de talte skændelig om dig, og som dine Fjender tage de dit Navn forfængeligt.
For they speak of thee wickedly, Thy foes lift up [their hand] unto falsehood.
21 Skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, o Herre! og kedes ved dem, som rejse sig imod dig?
Do I not hate, them who hate thee, O Yahweh? And loathe, them who rise up against thee?
22 Med fuldt Had hader jeg dem; de ere blevne mine Fjender.
With completeness of hatred, I hate them, As enemies, have they become to me.
23 Ransag mig, Gud! og kend mit Hjerte; prøv mig, og kend mine Tanker!
Search me, O GOD, and observe my heart, Try me, and observe my cares;
24 Og se, om jeg er paa en Vej, som fører til Smerte for mig, og led mig paa Evighedens Vej!
And see if there be any idol-way in me, and lead me in a way age-abiding.
