Salme 139
1 Herre! du har ransaget mig og kender mig.
For the leader. Of David, a psalm. O Lord, you search and know me;
2 Hvad heller jeg sidder eller staar op, da ved du det, du forstaar min Tanke langtfra.
when I sit, when I rise you know it, you perceive my thoughts from afar.
3 Du har omkringgivet min Sti og mit Leje, du kender grant alle mine Veje.
When I walk, when I lie you sift it, familiar with all my ways.
4 Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, se, Herre! du kender det jo alt sammen.
There is not a word on my tongue, but see! Lord, you know it all.
5 Bagfra og forfra har du omsluttet mig, og paa mig har du lagt din Haand.
Behind and before you beset me, upon me you lay your hand.
6 Saadant at forstaa er mig for underfuldt; det er for højt, jeg kan ikke naa det.
It’s too wonderful for me to know too lofty I cannot attain it.
7 Hvor skal jeg gaa hen fra din Aand? og hvor skal jeg fly hen fra dit Ansigt?
Whither shall I go from your spirit? Or whither shall I flee from your face?
8 Dersom jeg farer op til Himmelen, da er du der, og reder jeg Leje i Dødsriget, se, da er du der! (Sheol h7585)
If I climb up to heaven, you are there: or make Sheol my bed, you are there. (Sheol h7585)
9 Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg bo ved det yderste Hav,
If I lift up the wings of the morning and fly to the end of the sea,
10 saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din højre Haand holde mig fast.
there also your hand would grasp me, and your right hand take hold of me.
11 Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.
If I say, “Let the darkness cover me, and night be the light about me,”
12 Mørkhed gør ikke Mørke hos dig, og Natten lyser som Dagen, Mørket er som Lyset.
The dark is not dark for you, but night is as light as the day.
13 Thi du ejede mine Nyrer; du skærmede om mig i Moders Liv.
For you did put me together; in my mother’s womb you did weave me.
14 Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.
I give you praise for my fashioning so full of awe, so wonderful. Your works are wonderful. You knew me right well;
15 Mine Ben vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigt virket i det underjordiske Dyb.
my bones were not hidden from you, when I was made in secret, and woven in the depths of the earth.
16 Dine Øjne saa mig, der jeg endnu var Foster, og disse Ting vare alle sammen skrevne i din Bog; Dagene vare bestemte, før en eneste af dem var kommen.
Your eyes saw all my days: they stood on your book every one written down, before they were fashioned, while none of them yet was mine.
17 Derfor, o Gud! hvor dyrebare for mig ere dine Tanker; hvor stor er dog deres Sum!
But how far, O God, beyond measure are your thoughts! How mighty their sum!
18 Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er jeg endnu hos dig.
Should I count, they are more than the sand. When I wake, I am still with you.
19 Gid du, o Gud! vilde ihjelslaa den ugudelige; og I, blodgerrige Mænd! viger fra mig.
Will you slay the wicked, O God? And remove from me the bloodthirsty,
20 Thi de talte skændelig om dig, og som dine Fjender tage de dit Navn forfængeligt.
who maliciously defy you and take your name in vain.
21 Skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, o Herre! og kedes ved dem, som rejse sig imod dig?
Do I not hate those who hate you, Lord? Do I not loathe those who resist you?
22 Med fuldt Had hader jeg dem; de ere blevne mine Fjender.
With perfect hatred I hate them, I count them my enemies.
23 Ransag mig, Gud! og kend mit Hjerte; prøv mig, og kend mine Tanker!
Search me, O God, know my heart: test me, and know my thoughts,
24 Og se, om jeg er paa en Vej, som fører til Smerte for mig, og led mig paa Evighedens Vej!
and see if guile be in me; and lead me in the way everlasting.
