Salme 139
1 Herre! du har ransaget mig og kender mig.
“For the leader of the music. A psalm of David.” O LORD! thou hast searched me and known me!
2 Hvad heller jeg sidder eller staar op, da ved du det, du forstaar min Tanke langtfra.
Thou knowest my sitting-down and my rising-up; Thou understandest my thoughts from afar!
3 Du har omkringgivet min Sti og mit Leje, du kender grant alle mine Veje.
Thou seest my path and my lying-down, And art acquainted with all my ways!
4 Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, se, Herre! du kender det jo alt sammen.
For before the word is upon my tongue, Behold, O LORD! thou knowest it altogether!
5 Bagfra og forfra har du omsluttet mig, og paa mig har du lagt din Haand.
Thou besettest me behind and before, And layest thine hand upon me!
6 Saadant at forstaa er mig for underfuldt; det er for højt, jeg kan ikke naa det.
Such knowledge is too wonderful for me; It is high, I cannot attain to it!
7 Hvor skal jeg gaa hen fra din Aand? og hvor skal jeg fly hen fra dit Ansigt?
Whither shall I go from thy spirit, And whither shall I flee from thy presence?
8 Dersom jeg farer op til Himmelen, da er du der, og reder jeg Leje i Dødsriget, se, da er du der! (Sheol h7585)
If I ascend into heaven, thou art there! If I make my bed in the underworld, behold, thou art there! (Sheol h7585)
9 Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg bo ved det yderste Hav,
If I take the wings of the morning, And dwell in the remotest parts of the sea,
10 saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din højre Haand holde mig fast.
Even there shall thy hand lead me, And thy right hand shall hold me!
11 Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.
If I say, “Surely the darkness shall cover me;” Even the night shall be light about me.
12 Mørkhed gør ikke Mørke hos dig, og Natten lyser som Dagen, Mørket er som Lyset.
Yea, the darkness hideth not from thee, But the night shineth as the day; The darkness and the light are both alike to thee!
13 Thi du ejede mine Nyrer; du skærmede om mig i Moders Liv.
For thou didst form my reins; Thou didst weave me in my mother's womb.
14 Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.
I will praise thee; for I am fearfully and wonderfully made; Marvellous are thy works, And this my soul knoweth full well!
15 Mine Ben vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigt virket i det underjordiske Dyb.
My frame was not hidden from thee, When I was made in secret. When I was curiously wrought in the lower parts of the earth.
16 Dine Øjne saa mig, der jeg endnu var Foster, og disse Ting vare alle sammen skrevne i din Bog; Dagene vare bestemte, før en eneste af dem var kommen.
Thine eyes did see my substance, while yet unformed, And in thy book was every thing written; My days were appointed before one of them existed.
17 Derfor, o Gud! hvor dyrebare for mig ere dine Tanker; hvor stor er dog deres Sum!
How precious to me are thy thoughts, O God! How great is the sum of them!
18 Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er jeg endnu hos dig.
If I should count them, they would outnumber the sand: When I awake, I am still with thee!
19 Gid du, o Gud! vilde ihjelslaa den ugudelige; og I, blodgerrige Mænd! viger fra mig.
O that thou wouldst slay the wicked, O God! Ye men of blood, depart from me!
20 Thi de talte skændelig om dig, og som dine Fjender tage de dit Navn forfængeligt.
For they speak against thee wickedly; Thine enemies utter thy name for falsehood.
21 Skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, o Herre! og kedes ved dem, som rejse sig imod dig?
Do I not hate them that hate thee, O LORD? Do I not abhor them that rise up against thee?
22 Med fuldt Had hader jeg dem; de ere blevne mine Fjender.
Yea, I hate them with perfect hatred; I count them mine enemies.
23 Ransag mig, Gud! og kend mit Hjerte; prøv mig, og kend mine Tanker!
Search me, O God! and know my heart; Try me, and know my thoughts;
24 Og se, om jeg er paa en Vej, som fører til Smerte for mig, og led mig paa Evighedens Vej!
And see if the way of trouble be within me, And lead me in the way everlasting!
