Salme 139
1 Herre! du har ransaget mig og kender mig.
For the Leader. A Psalm of David. O LORD, Thou hast searched me, and known me.
2 Hvad heller jeg sidder eller staar op, da ved du det, du forstaar min Tanke langtfra.
Thou knowest my downsitting and mine uprising, Thou understandest my thought afar off.
3 Du har omkringgivet min Sti og mit Leje, du kender grant alle mine Veje.
Thou measurest my going about and my lying down, and art acquainted with all my ways.
4 Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, se, Herre! du kender det jo alt sammen.
For there is not a word in my tongue, but, lo, O LORD, Thou knowest it altogether.
5 Bagfra og forfra har du omsluttet mig, og paa mig har du lagt din Haand.
Thou hast hemmed me in behind and before, and laid Thy hand upon me.
6 Saadant at forstaa er mig for underfuldt; det er for højt, jeg kan ikke naa det.
Such knowledge is too wonderful for me; too high, I cannot attain unto it.
7 Hvor skal jeg gaa hen fra din Aand? og hvor skal jeg fly hen fra dit Ansigt?
Whither shall I go from Thy spirit? or whither shall I flee from Thy presence?
8 Dersom jeg farer op til Himmelen, da er du der, og reder jeg Leje i Dødsriget, se, da er du der! (Sheol h7585)
If I ascend up into heaven, Thou art there; if I make my bed in the nether-world, behold, Thou art there. (Sheol h7585)
9 Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg bo ved det yderste Hav,
If I take the wings of the morning, and dwell in the uttermost parts of the sea;
10 saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din højre Haand holde mig fast.
Even there would Thy hand lead me, and Thy right hand would hold me.
11 Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.
And if I say: 'Surely the darkness shall envelop me, and the light about me shall be night';
12 Mørkhed gør ikke Mørke hos dig, og Natten lyser som Dagen, Mørket er som Lyset.
Even the darkness is not too dark for Thee, but the night shineth as the day; the darkness is even as the light.
13 Thi du ejede mine Nyrer; du skærmede om mig i Moders Liv.
For Thou hast made my reins; Thou hast knit me together in my mother's womb.
14 Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.
I will give thanks unto Thee, for I am fearfully and wonderfully made; wonderful are Thy works; and that my soul knoweth right well.
15 Mine Ben vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigt virket i det underjordiske Dyb.
My frame was not hidden from Thee, when I was made in secret, and curiously wrought in the lowest parts of the earth.
16 Dine Øjne saa mig, der jeg endnu var Foster, og disse Ting vare alle sammen skrevne i din Bog; Dagene vare bestemte, før en eneste af dem var kommen.
Thine eyes did see mine unformed substance, and in Thy book they were all written — even the days that were fashioned, when as yet there was none of them.
17 Derfor, o Gud! hvor dyrebare for mig ere dine Tanker; hvor stor er dog deres Sum!
How weighty also are Thy thoughts unto me, O God! How great is the sum of them!
18 Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er jeg endnu hos dig.
If I would count them, they are more in number than the sand; were I to come to the end of them, I would still be with Thee.
19 Gid du, o Gud! vilde ihjelslaa den ugudelige; og I, blodgerrige Mænd! viger fra mig.
If Thou but wouldest slay the wicked, O God — depart from me therefore, ye men of blood;
20 Thi de talte skændelig om dig, og som dine Fjender tage de dit Navn forfængeligt.
Who utter Thy name with wicked thought, they take it for falsehood, even Thine enemies —
21 Skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, o Herre! og kedes ved dem, som rejse sig imod dig?
Do not I hate them, O LORD, that hate Thee? And do not I strive with those that rise up against Thee?
22 Med fuldt Had hader jeg dem; de ere blevne mine Fjender.
I hate them with utmost hatred; I count them mine enemies.
23 Ransag mig, Gud! og kend mit Hjerte; prøv mig, og kend mine Tanker!
Search me, O God, and know my heart, try me, and know my thoughts;
24 Og se, om jeg er paa en Vej, som fører til Smerte for mig, og led mig paa Evighedens Vej!
And see if there be any way in me that is grievous, and lead me in the way everlasting.
