Salme 139
1 Herre! du har ransaget mig og kender mig.
To the chief Musician. A Psalm of David. Jehovah, thou hast searched me, and known [me].
2 Hvad heller jeg sidder eller staar op, da ved du det, du forstaar min Tanke langtfra.
Thou knowest my down-sitting and mine uprising, thou understandest my thought afar off;
3 Du har omkringgivet min Sti og mit Leje, du kender grant alle mine Veje.
Thou searchest out my path and my lying down, and art acquainted with all my ways;
4 Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, se, Herre! du kender det jo alt sammen.
For there is not yet a word on my tongue, [but] lo, O Jehovah, thou knowest it altogether.
5 Bagfra og forfra har du omsluttet mig, og paa mig har du lagt din Haand.
Thou hast beset me behind and before, and laid thy hand upon me.
6 Saadant at forstaa er mig for underfuldt; det er for højt, jeg kan ikke naa det.
O knowledge too wonderful for me! it is high, I cannot [attain] unto it.
7 Hvor skal jeg gaa hen fra din Aand? og hvor skal jeg fly hen fra dit Ansigt?
Whither shall I go from thy Spirit? and whither flee from thy presence?
8 Dersom jeg farer op til Himmelen, da er du der, og reder jeg Leje i Dødsriget, se, da er du der! (Sheol h7585)
If I ascend up into the heavens thou art there; or if I make my bed in Sheol, behold, thou [art there]; (Sheol h7585)
9 Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg bo ved det yderste Hav,
[If] I take the wings of the dawn [and] dwell in the uttermost parts of the sea,
10 saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din højre Haand holde mig fast.
Even there shall thy hand lead me, and thy right hand shall hold me.
11 Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.
And if I say, Surely darkness shall cover me, and the light about me be night;
12 Mørkhed gør ikke Mørke hos dig, og Natten lyser som Dagen, Mørket er som Lyset.
Even darkness hideth not from thee, and the night shineth as the day: the darkness is as the light.
13 Thi du ejede mine Nyrer; du skærmede om mig i Moders Liv.
For thou hast possessed my reins; thou didst cover me in my mother's womb.
14 Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.
I will praise thee, for I am fearfully, wonderfully made. Marvellous are thy works; and [that] my soul knoweth right well.
15 Mine Ben vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigt virket i det underjordiske Dyb.
My bones were not hidden from thee when I was made in secret, curiously wrought in the lower parts of the earth.
16 Dine Øjne saa mig, der jeg endnu var Foster, og disse Ting vare alle sammen skrevne i din Bog; Dagene vare bestemte, før en eneste af dem var kommen.
Thine eyes did see my unformed substance, and in thy book all [my members] were written; [during many] days were they fashioned, when [as yet] there was none of them.
17 Derfor, o Gud! hvor dyrebare for mig ere dine Tanker; hvor stor er dog deres Sum!
But how precious are thy thoughts unto me, O God! how great is the sum of them!
18 Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er jeg endnu hos dig.
[If] I would count them, they are more in number than the sand. When I awake, I am still with thee.
19 Gid du, o Gud! vilde ihjelslaa den ugudelige; og I, blodgerrige Mænd! viger fra mig.
Oh that thou wouldest slay the wicked, O God! And ye men of blood, depart from me.
20 Thi de talte skændelig om dig, og som dine Fjender tage de dit Navn forfængeligt.
For they speak of thee wickedly, they take [thy name] in vain, thine enemies.
21 Skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, o Herre! og kedes ved dem, som rejse sig imod dig?
Do not I hate them, O Jehovah, that hate thee? and do not I loathe them that rise up against thee?
22 Med fuldt Had hader jeg dem; de ere blevne mine Fjender.
I hate them with perfect hatred; I account them mine enemies.
23 Ransag mig, Gud! og kend mit Hjerte; prøv mig, og kend mine Tanker!
Search me, O God, and know my heart; prove me, and know my thoughts;
24 Og se, om jeg er paa en Vej, som fører til Smerte for mig, og led mig paa Evighedens Vej!
And see if there be any grievous way in me; and lead me in the way everlasting.
