Salme 139

1 Herre! du har ransaget mig og kender mig.

For the end, a Psalm of David. O Lord, thou hast proved me, and known me.

2 Hvad heller jeg sidder eller staar op, da ved du det, du forstaar min Tanke langtfra.

Thou knowest my down-sitting and mine up-rising: thou understandest my thoughts long before.

3 Du har omkringgivet min Sti og mit Leje, du kender grant alle mine Veje.

Thou hast traced my path and my bed, and hast foreseen all my ways.

4 Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, se, Herre! du kender det jo alt sammen.

For there is no unrighteous word in my tongue: behold, O Lord, thou hast known all things,

5 Bagfra og forfra har du omsluttet mig, og paa mig har du lagt din Haand.

the last and the first: thou hast fashioned me, and laid thine hand upon me.

6 Saadant at forstaa er mig for underfuldt; det er for højt, jeg kan ikke naa det.

The knowledge of thee is too wonderful for me; it is very difficult, I cannot [attain] to it.

7 Hvor skal jeg gaa hen fra din Aand? og hvor skal jeg fly hen fra dit Ansigt?

Whither shall I go from thy Spirit? and whither shall I flee from my presence?

8 Dersom jeg farer op til Himmelen, da er du der, og reder jeg Leje i Dødsriget, se, da er du der! (Sheol h7585)

If I should go up to heaven, thou art there: if I should go down to hell, thou art present. (Sheol h7585)

9 Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg bo ved det yderste Hav,

If I should spread my wings [to fly] straight forward, and sojourn at the extremity of the sea, [it would be vain],

10 saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din højre Haand holde mig fast.

for even there thy hand would guide me, and thy right hand would hold me.

11 Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.

When I said, Surely the darkness will cover me; even the night [was] light in my luxury.

12 Mørkhed gør ikke Mørke hos dig, og Natten lyser som Dagen, Mørket er som Lyset.

For darkness will not be darkness with thee; but night will be light as day: as its darkness, so shall its light [be to thee].

13 Thi du ejede mine Nyrer; du skærmede om mig i Moders Liv.

For thou, O Lord, hast possessed my reins; thou hast helped me from my mother's womb.

14 Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.

I will give thee thanks; for thou art fearfully wondrous; wondrous are thy works; and my soul knows [it] well.

15 Mine Ben vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigt virket i det underjordiske Dyb.

My bones, which thou madest in secret were not hidden from thee, nor my substance, in the lowest parts of the earth.

16 Dine Øjne saa mig, der jeg endnu var Foster, og disse Ting vare alle sammen skrevne i din Bog; Dagene vare bestemte, før en eneste af dem var kommen.

Thine eyes saw my unwrought [substance], and all [men] shall be written in thy book; they shall be formed by day, though [there should for a time] be no one among them.

17 Derfor, o Gud! hvor dyrebare for mig ere dine Tanker; hvor stor er dog deres Sum!

But thy friends, O God, have been greatly honoured by me; their rule has been greatly strengthened.

18 Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er jeg endnu hos dig.

I will number them, and they shall be multiplied beyond the sand; I awake, and am still with thee.

19 Gid du, o Gud! vilde ihjelslaa den ugudelige; og I, blodgerrige Mænd! viger fra mig.

Oh that thou wouldest slay the wicked, O God; depart from me, ye men of blood.

20 Thi de talte skændelig om dig, og som dine Fjender tage de dit Navn forfængeligt.

For thou wilt say concerning [their] thought, [that] they shall take thy cities in vain.

21 Skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, o Herre! og kedes ved dem, som rejse sig imod dig?

Have I not hated them, O Lord, that hate thee? and wasted away because of thine enemies?

22 Med fuldt Had hader jeg dem; de ere blevne mine Fjender.

I have hated them with perfect hatred; they were counted my enemies.

23 Ransag mig, Gud! og kend mit Hjerte; prøv mig, og kend mine Tanker!

Prove me, O God, and know my heart; examine me, and know my paths;

24 Og se, om jeg er paa en Vej, som fører til Smerte for mig, og led mig paa Evighedens Vej!

and see if [there is any] way of iniquity in me, and lead me in an everlasting way.