< Salme 139 >
1 Herre! du har ransaget mig og kender mig.
For the choirmaster. A Psalm of David. O LORD, You have searched me and known me.
2 Hvad heller jeg sidder eller staar op, da ved du det, du forstaar min Tanke langtfra.
You know when I sit and when I rise; You understand my thoughts from afar.
3 Du har omkringgivet min Sti og mit Leje, du kender grant alle mine Veje.
You search out my path and my lying down; You are aware of all my ways.
4 Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, se, Herre! du kender det jo alt sammen.
Even before a word is on my tongue, You know all about it, O LORD.
5 Bagfra og forfra har du omsluttet mig, og paa mig har du lagt din Haand.
You hem me in behind and before; You have laid Your hand upon me.
6 Saadant at forstaa er mig for underfuldt; det er for højt, jeg kan ikke naa det.
Such knowledge is too wonderful for me, too lofty for me to attain.
7 Hvor skal jeg gaa hen fra din Aand? og hvor skal jeg fly hen fra dit Ansigt?
Where can I go to escape Your Spirit? Where can I flee from Your presence?
8 Dersom jeg farer op til Himmelen, da er du der, og reder jeg Leje i Dødsriget, se, da er du der! (Sheol )
If I ascend to the heavens, You are there; if I make my bed in Sheol, You are there. (Sheol )
9 Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg bo ved det yderste Hav,
If I rise on the wings of the dawn, if I settle by the farthest sea,
10 saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din højre Haand holde mig fast.
even there Your hand will guide me; Your right hand will hold me fast.
11 Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.
If I say, “Surely the darkness will hide me, and the light become night around me”—
12 Mørkhed gør ikke Mørke hos dig, og Natten lyser som Dagen, Mørket er som Lyset.
even the darkness is not dark to You, but the night shines like the day, for darkness is as light to You.
13 Thi du ejede mine Nyrer; du skærmede om mig i Moders Liv.
For You formed my inmost being; You knit me together in my mother’s womb.
14 Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.
I praise You, for I am fearfully and wonderfully made. Marvelous are Your works, and I know this very well.
15 Mine Ben vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigt virket i det underjordiske Dyb.
My frame was not hidden from You when I was made in secret, when I was woven together in the depths of the earth.
16 Dine Øjne saa mig, der jeg endnu var Foster, og disse Ting vare alle sammen skrevne i din Bog; Dagene vare bestemte, før en eneste af dem var kommen.
Your eyes saw my unformed body; all my days were written in Your book and ordained for me before one of them came to be.
17 Derfor, o Gud! hvor dyrebare for mig ere dine Tanker; hvor stor er dog deres Sum!
How precious to me are Your thoughts, O God, how vast is their sum!
18 Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er jeg endnu hos dig.
If I were to count them, they would outnumber the grains of sand; and when I awake, I am still with You.
19 Gid du, o Gud! vilde ihjelslaa den ugudelige; og I, blodgerrige Mænd! viger fra mig.
O God, that You would slay the wicked— away from me, you bloodthirsty men—
20 Thi de talte skændelig om dig, og som dine Fjender tage de dit Navn forfængeligt.
who speak of You deceitfully; Your enemies take Your name in vain.
21 Skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, o Herre! og kedes ved dem, som rejse sig imod dig?
Do I not hate those who hate You, O LORD, and detest those who rise against You?
22 Med fuldt Had hader jeg dem; de ere blevne mine Fjender.
I hate them with perfect hatred; I count them as my enemies.
23 Ransag mig, Gud! og kend mit Hjerte; prøv mig, og kend mine Tanker!
Search me, O God, and know my heart; test me and know my concerns.
24 Og se, om jeg er paa en Vej, som fører til Smerte for mig, og led mig paa Evighedens Vej!
See if there is any offensive way in me; lead me in the way everlasting.