< Salme 139 >
1 Herre! du har ransaget mig og kender mig.
Kuom jatend wer. Zaburi mar Daudi. Yaye Jehova Nyasaye, isenona kendo ingʼeya.
2 Hvad heller jeg sidder eller staar op, da ved du det, du forstaar min Tanke langtfra.
Ingʼeya sa ma abet piny nyaka sa ma aa malo; adier, ingʼeyo parona gi kuma bor.
3 Du har omkringgivet min Sti og mit Leje, du kender grant alle mine Veje.
Bende ingʼeyo yorega ma aluwo kod kuonde ma ayweyoe; yorena duto oyangoreni maber.
4 Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, se, Herre! du kender det jo alt sammen.
Kata kapok wach moro owuok e dhoga to ingʼeye malongʼo, yaye Jehova Nyasaye.
5 Bagfra og forfra har du omsluttet mig, og paa mig har du lagt din Haand.
Ilwora koni gi koni mi iketa diere; adier, iseuma duto gi lweti.
6 Saadant at forstaa er mig for underfuldt; det er for højt, jeg kan ikke naa det.
Rieko ma kamano lichna miwuoro, kendo otutna moyombo pacha.
7 Hvor skal jeg gaa hen fra din Aand? og hvor skal jeg fly hen fra dit Ansigt?
Dadhi kure eka apond ne Roho mari? Koso kanye ma daring adhiye mondo apondni?
8 Dersom jeg farer op til Himmelen, da er du der, og reder jeg Leje i Dødsriget, se, da er du der! (Sheol )
Ka aidho e polo, to in kuno; ka aloso kitandana e bur matut, to in kuno. (Sheol )
9 Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg bo ved det yderste Hav,
Ka aidho yamb kogwen mondo otera e tok nam komachielo,
10 saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din højre Haand holde mig fast.
to kata kuno bende lweti biro telonae, kendo lweti ma korachwich biro maka motegno.
11 Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.
Ka awacho niya, “Mudho biro ima adier kendo ler biro lokorena otieno,”
12 Mørkhed gør ikke Mørke hos dig, og Natten lyser som Dagen, Mørket er som Lyset.
to in mudho ok timni mudho kendo otieno rienyni ka odiechiengʼ, nimar mudho chaloni ler.
13 Thi du ejede mine Nyrer; du skærmede om mig i Moders Liv.
In ema ne ichweyo dhanda maiye, adier, ne ingʼina maber gi ei minwa.
14 Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.
Apaki nikech ne ichweya mongʼith kendo malich miwuoro; tijeni misetimo lich, kendo angʼeyo mano maber.
15 Mine Ben vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigt virket i det underjordiske Dyb.
Fuonde mag ringra ne ok opondoni, kane ochweya ei minwa, kane ochwe ringra e kama opondo,
16 Dine Øjne saa mig, der jeg endnu var Foster, og disse Ting vare alle sammen skrevne i din Bog; Dagene vare bestemte, før en eneste af dem var kommen.
wangʼi ne oneno ringra ei minwa; ndalona duto e piny-ka ne ondiki chon gi lala, e kitabu mari kane pok kata achiel kuomgi obetie.
17 Derfor, o Gud! hvor dyrebare for mig ere dine Tanker; hvor stor er dog deres Sum!
Mano kaka pachi tutna, yaye Nyasaye! Mano kaka gingʼeny mokalo akwana kargi duto!
18 Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er jeg endnu hos dig.
Ka dine bed ni anyalo kwanogi, to dine giloyo kuoyo gi ngʼeny. Sa ma achiew to ayudo ni pod an mana kodi.
19 Gid du, o Gud! vilde ihjelslaa den ugudelige; og I, blodgerrige Mænd! viger fra mig.
Yaye Jehova Nyasaye, mad iyie ineg joma timbegi richo! Ayiuru buta, un joma rich chwero remb ji omakogi!
20 Thi de talte skændelig om dig, og som dine Fjender tage de dit Navn forfængeligt.
Giwuoyo kuomi gi paro marach; adier, wasiki tiyo gi nyingi e yo marach.
21 Skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, o Herre! og kedes ved dem, som rejse sig imod dig?
Donge amon gi jomamon kodi, yaye Jehova Nyasaye, koso donge ok awinjra gi joma chungʼ mondo oked kodi?
22 Med fuldt Had hader jeg dem; de ere blevne mine Fjender.
Achayogi kendo aonge kodgi gi tich adier akwanogi kaka wasika.
23 Ransag mig, Gud! og kend mit Hjerte; prøv mig, og kend mine Tanker!
Nona, yaye Jehova Nyasaye, mondo ingʼe chunya; tema, mondo ingʼe pacha.
24 Og se, om jeg er paa en Vej, som fører til Smerte for mig, og led mig paa Evighedens Vej!
Tim kamano mondo ineane ka nitie gimoro marach kuoma, mondo itera e yor ngima mochwere.