Salme 139
1 Herre! du har ransaget mig og kender mig.
[Aka mawt ham David kah Tingtoenglung] BOEIPA aw kai nan khe tih nan ming coeng.
2 Hvad heller jeg sidder eller staar op, da ved du det, du forstaar min Tanke langtfra.
Namah loh ka ngol ka pai khaw na ming tih ka mangtaengnah te a hla lamloh na yakming.
3 Du har omkringgivet min Sti og mit Leje, du kender grant alle mine Veje.
Ka yiin tih ka yalh ah khaw nan dangrhoek tih ka longpuei khaw boeih na hmaiben coeng.
4 Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, se, Herre! du kender det jo alt sammen.
BOEIPA aw boeih na ming bangla ka lai dongah ol a om moenih he.
5 Bagfra og forfra har du omsluttet mig, og paa mig har du lagt din Haand.
A hnuk a hmai la kai nan thingthung tih kai soah na kut nan tloeng thil.
6 Saadant at forstaa er mig for underfuldt; det er for højt, jeg kan ikke naa det.
Mingnah loh mangvawt la mangvawt coeng tih kai lakah a pomdoep te tah ka pha moenih.
7 Hvor skal jeg gaa hen fra din Aand? og hvor skal jeg fly hen fra dit Ansigt?
Na Mueihla taeng lamloh melam ka pongpa vetih na mikhmuh lamloh melam ka yong eh?
8 Dersom jeg farer op til Himmelen, da er du der, og reder jeg Leje i Dødsriget, se, da er du der! (Sheol h7585)
Vaan la ka luei cakhaw namah hnap, Saelkhui ah thingkong ka phaih cakhaw namah hnap na om. (Sheol h7585)
9 Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg bo ved det yderste Hav,
Mincang phae ka phuel tih tuitun rhalvang ah kho ka sak.
10 saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din højre Haand holde mig fast.
Teah pataeng na kut loh kai m'mawt vetih na bantang kut loh kai n'tuuk ni.
11 Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.
“Khohmuep loh kai n'thing,” ka ti ngawn cakhaw khoyin he ka taengvai ah vangnah la poeh.
12 Mørkhed gør ikke Mørke hos dig, og Natten lyser som Dagen, Mørket er som Lyset.
Khohmuep pataeng namah taengah hmuep pawh. Te dongah khoyin te khothaih bangla, tamyin khaw khosae bangla sae ni.
13 Thi du ejede mine Nyrer; du skærmede om mig i Moders Liv.
Namah loh ka kuel khaw na lai tih a nu bungko khuiah kai nan cun coeng.
14 Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.
Namah te kang hiin dongah ni kang uem. Na bibi khaw khobaerhambae la khobaerhambae coeng tih ka hinglu loh phaeng a ming.
15 Mine Ben vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigt virket i det underjordiske Dyb.
Ka thaa khaw namah taeng lamloh a thuh moenih. A huephael ah n'saii tih diklai laedil ah n'hlom.
16 Dine Øjne saa mig, der jeg endnu var Foster, og disse Ting vare alle sammen skrevne i din Bog; Dagene vare bestemte, før en eneste af dem var kommen.
Ka pumho he na mik loh a hmuh coeng. Te boeih te na cabu khuila a daek uh vaengah khohnin khaw saii uh hlan tih amih te pakhat khaw om hlan.
17 Derfor, o Gud! hvor dyrebare for mig ere dine Tanker; hvor stor er dog deres Sum!
Te dongah Pathen namah na mangtaengnah tah kai ham bahoeng a phutlo tih a hnun bahoeng ting.
18 Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er jeg endnu hos dig.
Te te ka tae ham khaw laivin lakah puh. Ka haenghang vaengah kai khaw namah taengla ka om pueng.
19 Gid du, o Gud! vilde ihjelslaa den ugudelige; og I, blodgerrige Mænd! viger fra mig.
Pathen aw halang ke na rhaem oeh atah hlang thii he kai taeng lamloh khoe mai.
20 Thi de talte skændelig om dig, og som dine Fjender tage de dit Navn forfængeligt.
Namah te tangkhuepnah neh a thui tih na rhal rhoek loh a poeyoek la a phueih.
21 Skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, o Herre! og kedes ved dem, som rejse sig imod dig?
BOEIPA nang aka thiinah rhoek pawt nim ka thiinah tih nang aka tloelh rhoek taengah ka ko a oek?
22 Med fuldt Had hader jeg dem; de ere blevne mine Fjender.
Ka taengah thunkha la a om uh dongah amih te hmuhuetnah neh a khuetnah ka thiinah.
23 Ransag mig, Gud! og kend mit Hjerte; prøv mig, og kend mine Tanker!
Pathen aw kai n'khe lamtah ka thinko ming lah. Kai noemcai lamtah ka mangvawtnah he ming lah.
24 Og se, om jeg er paa en Vej, som fører til Smerte for mig, og led mig paa Evighedens Vej!
Tedae ka khuikah tloh longpuei hmu lamtah kumhal longpuei ah kai m'mawt lah.
