Salme 138

1 Jeg vil prise dig af mit ganske Hjerte; over for Guderne vil jeg lovsynge dig.

Av David. Jeg vil prise dig av hele mitt hjerte, for gudenes øine vil jeg lovsynge dig.

2 Jeg vil kaste mig ned for dit hellige Tempel og prise dit Navn for din Miskundhed og for din Sandhed; thi du har gjort dit Ord herligt over al dit Navns Herlighed.

Jeg vil kaste mig ned foran ditt hellige tempel, og jeg vil prise ditt navn for din miskunnhets og din trofasthets skyld; for du har gjort ditt ord herlig, mere enn alt ditt navn.

3 Den Dag, jeg kaldte, da bønhørte du mig; du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke.

Den dag jeg ropte, svarte du mig; du gjorde mig frimodig, i min sjel kom det styrke.

4 Herre! alle Konger paa Jorden skulle prise dig; thi de have hørt din Munds Ord.

Herre! Alle jordens konger skal prise dig når de får høre din munns ord.

5 Og de skulle synge om Herrens Veje; thi stor er Herrens Ære.

Og de skal synge om Herrens veier; for Herrens ære er stor,

6 Thi Herren er høj og ser til den ringe, og den stolte kender han i det fjerne.

for Herren er ophøiet, og han ser til den ringe, og den stolte kjenner han langt fra.

7 Naar jeg vandrer midt i Angest, vil du holde mig i Live; du vil udrække din Haand imod mine Fjenders Vrede, og din højre Haand vil frelse mig.

Om jeg vandrer midt i trengsel, holder du mig i live; mot mine fienders vrede rekker du ut din hånd, og du frelser mig ved din høire hånd.

8 Herren skal fuldføre det for mig; Herre! din Miskundhed varer evindelig, opgiv ikke dine Hænders Gerninger.

Herren vil fullføre sin gjerning for mig. Herre, din miskunnhet varer evindelig; opgi ikke dine henders gjerninger!