Salme 138

1 Jeg vil prise dig af mit ganske Hjerte; over for Guderne vil jeg lovsynge dig.

(Af David.) Jeg vil prise dig HERRE, at hele lovsynge dig for Guderne;

2 Jeg vil kaste mig ned for dit hellige Tempel og prise dit Navn for din Miskundhed og for din Sandhed; thi du har gjort dit Ord herligt over al dit Navns Herlighed.

jeg vil tilbede, vendt mod dit hellige Tempel, og mere end alt vil jeg prise dit Navn for din Miskundheds og Trofastheds Skyld; thi du har herliggjort dit Ord.

3 Den Dag, jeg kaldte, da bønhørte du mig; du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke.

Den Dag jeg råbte, svared du mig, du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke.

4 Herre! alle Konger paa Jorden skulle prise dig; thi de have hørt din Munds Ord.

Alle Jordens Konger skal prise dig, HERRE, når de hører din Munds Ord,

5 Og de skulle synge om Herrens Veje; thi stor er Herrens Ære.

og synge om HERRENs Veje; thi stor er HERRENs Ære,

6 Thi Herren er høj og ser til den ringe, og den stolte kender han i det fjerne.

thi HERREN er ophøjet, ser til den ringe, han kender den stolte i Frastand.

7 Naar jeg vandrer midt i Angest, vil du holde mig i Live; du vil udrække din Haand imod mine Fjenders Vrede, og din højre Haand vil frelse mig.

Går jeg i Trængsel, du værger mig Livet, mod Fjendernes Vrede udrækker du Hånden, din højre bringer mig Frelse.

8 Herren skal fuldføre det for mig; Herre! din Miskundhed varer evindelig, opgiv ikke dine Hænders Gerninger.

HERREN vil føre det igennem for mig, din Miskundhed, HERRE, varer evindelig. Opgiv ej dine Hænders Værk!