Salme 138

1 Jeg vil prise dig af mit ganske Hjerte; over for Guderne vil jeg lovsynge dig.

Davidov. Zahvaljujem ti, Jahve, iz svega srca jer si čuo riječi mojih usta. Pred licem anđela pjevam tebi,

2 Jeg vil kaste mig ned for dit hellige Tempel og prise dit Navn for din Miskundhed og for din Sandhed; thi du har gjort dit Ord herligt over al dit Navns Herlighed.

bacam se nice prema svetom Hramu tvojemu. Zahvaljujem imenu tvojem za tvoju dobrotu i vjernost, jer si nada sve uzveličao obećanje svoje.

3 Den Dag, jeg kaldte, da bønhørte du mig; du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke.

Kad sam te zazvao, uslišio si me, dušu si moju pokrijepio.

4 Herre! alle Konger paa Jorden skulle prise dig; thi de have hørt din Munds Ord.

Nek' ti zahvaljuju, Jahve, svi kraljevi zemlje kad čuju riječi usta tvojih,

5 Og de skulle synge om Herrens Veje; thi stor er Herrens Ære.

nek' pjevaju putove Jahvine: “Zaista, velika je slava Jahvina!”

6 Thi Herren er høj og ser til den ringe, og den stolte kender han i det fjerne.

Zaista, uzvišen je Jahve, ali gleda na ponizna, a oholicu izdaleka poznaje.

7 Naar jeg vandrer midt i Angest, vil du holde mig i Live; du vil udrække din Haand imod mine Fjenders Vrede, og din højre Haand vil frelse mig.

Kroz nevolje kad budem kročio, život mi čuvaj, pruži ruku proti gnjevu mojih dušmana; nek' me tvoja spasi desnica!

8 Herren skal fuldføre det for mig; Herre! din Miskundhed varer evindelig, opgiv ikke dine Hænders Gerninger.

Jahve, što ja počeh, ti dovrši! Jahve, vječna je ljubav tvoja: djelo ruku svojih ne zapusti!