Salme 137

1 Ved Babylons Floder, der sad vi, og vi græd, naar vi kom Zion i Hu.

Ngasemifuleni yaseBhabhiloni sahlala phansi sakhala lapho sasikhumbula iZiyoni.

2 Paa Vidierne i Landet havde vi hængt vore Harper.

Khona lapho ezihlahleni zemidubu saphanyeka amachacho ethu,

3 Thi der begærede de, som holdt os fangne, at vi skulde synge; og de, som plagede os, begærede, at vi skulde være glade: „Synger for os af Zions Sange!‟

ngoba khonapho abathumbi bethu bacela izingoma kithi, labahlukuluzi bethu bafuna izingoma zentokozo; bathi, “Sihlabeleleni enye yezingoma zaseZiyoni!”

4 Hvorledes skulde vi synge Herrens Sang i et fremmed Land?

Singazihlabela kanjani izingoma zikaThixo siselizweni lemzini na?

5 Dersom jeg glemmer dig, Jerusalem, da glemme mig min højre Haand!

Aluba ngikukhohlwa, Oh Jerusalema, isandla sami sokunene kasilahlekelwe yibungcitshi baso.

6 Min Tunge hænge ved min Gane, hvis jeg ikke kommer dig i Hu, hvis jeg ikke ophøjer Jerusalem over min højeste Glæde.

Sengathi ulimi lwami lunganamathela elwangeni lomlomo wami uba ngingakukhumbuli wena, uba ngingathathi iJerusalema njengentokozo yami ephezu konke.

7 Herre! kom Edoms Børn i Hu efter, hvad de gjorde paa Jerusalems Dag, da de sagde: „Gører bart, gører bart indtil Grundvolden i den.‟

Khumbula, Oh Thixo, ama-Edomi akwenzayo mhla iJerusalema ithunjwa. “Lidilizeni,” baklabalala, “lidilizeni kanye lezisekelo zalo!”

8 Babels Datter, du ødelagte! lyksalig den, som betaler dig din Løn for, hvad du lønnede os med.

Wena Ndodakazi yaseBhabhiloni, oqunyelwe ukubhubha, ubusisiwe lowo okuphindiselayo ngalokho okwenzileyo kithi.

9 Lyksalig den, som griber og knuser dine spæde Børn imod Klippen.

Ubusisiwe lowo othatha insane zakho, azisakazele ematsheni.