Salme 137

1 Ved Babylons Floder, der sad vi, og vi græd, naar vi kom Zion i Hu.

我們曾在巴比倫的河邊坐下， 一追想錫安就哭了。

2 Paa Vidierne i Landet havde vi hængt vore Harper.

我們把琴掛在那裏的柳樹上；

3 Thi der begærede de, som holdt os fangne, at vi skulde synge; og de, som plagede os, begærede, at vi skulde være glade: „Synger for os af Zions Sange!‟

因為在那裏，擄掠我們的要我們唱歌， 搶奪我們的要我們作樂，說： 給我們唱一首錫安歌吧！

4 Hvorledes skulde vi synge Herrens Sang i et fremmed Land?

我們怎能在外邦唱耶和華的歌呢？

5 Dersom jeg glemmer dig, Jerusalem, da glemme mig min højre Haand!

耶路撒冷啊，我若忘記你， 情願我的右手忘記技巧！

6 Min Tunge hænge ved min Gane, hvis jeg ikke kommer dig i Hu, hvis jeg ikke ophøjer Jerusalem over min højeste Glæde.

我若不記念你， 若不看耶路撒冷過於我所最喜樂的， 情願我的舌頭貼於上膛！

7 Herre! kom Edoms Børn i Hu efter, hvad de gjorde paa Jerusalems Dag, da de sagde: „Gører bart, gører bart indtil Grundvolden i den.‟

耶路撒冷遭難的日子， 以東人說：拆毀！拆毀！ 直拆到根基！ 耶和華啊，求你記念這仇！

8 Babels Datter, du ødelagte! lyksalig den, som betaler dig din Løn for, hvad du lønnede os med.

將要被滅的巴比倫城啊， 報復你像你待我們的，那人便為有福！

9 Lyksalig den, som griber og knuser dine spæde Børn imod Klippen.

拿你的嬰孩摔在磐石上的， 那人便為有福！