Salme 137

1 Ved Babylons Floder, der sad vi, og vi græd, naar vi kom Zion i Hu.

我们曾在巴比伦的河边坐下， 一追想锡安就哭了。

2 Paa Vidierne i Landet havde vi hængt vore Harper.

我们把琴挂在那里的柳树上；

3 Thi der begærede de, som holdt os fangne, at vi skulde synge; og de, som plagede os, begærede, at vi skulde være glade: „Synger for os af Zions Sange!‟

因为在那里，掳掠我们的要我们唱歌， 抢夺我们的要我们作乐，说： 给我们唱一首锡安歌吧！

4 Hvorledes skulde vi synge Herrens Sang i et fremmed Land?

我们怎能在外邦唱耶和华的歌呢？

5 Dersom jeg glemmer dig, Jerusalem, da glemme mig min højre Haand!

耶路撒冷啊，我若忘记你， 情愿我的右手忘记技巧！

6 Min Tunge hænge ved min Gane, hvis jeg ikke kommer dig i Hu, hvis jeg ikke ophøjer Jerusalem over min højeste Glæde.

我若不记念你， 若不看耶路撒冷过于我所最喜乐的， 情愿我的舌头贴于上膛！

7 Herre! kom Edoms Børn i Hu efter, hvad de gjorde paa Jerusalems Dag, da de sagde: „Gører bart, gører bart indtil Grundvolden i den.‟

耶路撒冷遭难的日子， 以东人说：拆毁！拆毁！ 直拆到根基！ 耶和华啊，求你记念这仇！

8 Babels Datter, du ødelagte! lyksalig den, som betaler dig din Løn for, hvad du lønnede os med.

将要被灭的巴比伦城啊， 报复你像你待我们的，那人便为有福！

9 Lyksalig den, som griber og knuser dine spæde Børn imod Klippen.

拿你的婴孩摔在磐石上的， 那人便为有福！