Salme 137

1 Ved Babylons Floder, der sad vi, og vi græd, naar vi kom Zion i Hu.

當我們坐在巴比倫河畔，一起想熙雍即淚流滿面。

2 Paa Vidierne i Landet havde vi hængt vore Harper.

在那地的楊柳間，掛起我們的琴絃。

3 Thi der begærede de, som holdt os fangne, at vi skulde synge; og de, som plagede os, begærede, at vi skulde være glade: „Synger for os af Zions Sange!‟

因那些俘虜我們的，要我們唱歌，那些迫害我們的，還要我們奏樂：快些來給我們唱一支熙雍的歌!

4 Hvorledes skulde vi synge Herrens Sang i et fremmed Land?

但我們身處外鄉異域，怎能謳唱上主的歌曲？

5 Dersom jeg glemmer dig, Jerusalem, da glemme mig min højre Haand!

耶路撒冷！我如果將您忘掉，願我的右手枯焦！

6 Min Tunge hænge ved min Gane, hvis jeg ikke kommer dig i Hu, hvis jeg ikke ophøjer Jerusalem over min højeste Glæde.

我若不懷念您，不以耶路撒冷為喜樂，就寧願我的舌頭緊緊貼在我的上顎！

7 Herre! kom Edoms Børn i Hu efter, hvad de gjorde paa Jerusalems Dag, da de sagde: „Gører bart, gører bart indtil Grundvolden i den.‟

上主，求您記住厄東的子民，在耶路撒冷蒙難的時辰，他們曾喊叫說：拆毀，拆毀！夷為平地，一直見到基礎，

8 Babels Datter, du ødelagte! lyksalig den, som betaler dig din Løn for, hvad du lønnede os med.

您只知破壞的巴比倫女子！誰若依照您加給我們的災痍，也焄樣報復於您，他就得福祺。

9 Lyksalig den, som griber og knuser dine spæde Børn imod Klippen.

誰若抓起您的嬰兒幼子，摔在盤石上，他就得福祺。