< Salme 135 >

1 Lover Herrens Navn, lover, I Herrens Tjenere!
Treño t’Ià. Bangò ty tahina’ Iehovà; mandrengea, ry mpitoro’Iehovà,
2 I, som staa i Herrens Hus, i vor Guds Hus's Forgaarde.
Ry mpijohañe añ’anjomba’Iehovà, an-kiririsan’ anjomban’ Añahareo,
3 Lover Herren; thi Herren er god; lovsynger hans Navn; thi det er lifligt.
Rengeo, t’Ià, amy te soa t’Iehovà; sabò i tahina’ey ty amy volonahe’ey.
4 Thi Herren har udvalgt sig Jakob, Israel til sin Ejendom.
Amy te jinobo’ Ià ho am-bata’e t’Iakobe, ho vara’e t’Israele.
5 Thi jeg ved, at Herren er stor, og at vor Herre er større end alle Guder.
Fantako te ra’elahy t’Iehovà, le mandikoatse ze atao ‘ndrahare iaby t’i Talè.
6 Herren gør alt, hvad ham behager, i Himmelen og paa Jorden, i Havene og i alle Afgrunde.
Manao ze satri’e t’Iehovà, an-dindiñe añe naho an-tane atoy, amy riakey vaho an-tsikeokeoke ao.
7 Han gør, at Dampe opstige fra Jordens Grænse; han gør Lynene til Regn, han udfører Vejret af sine Forraadskamre.
Ampionjone’e hirik’ añ’olon-tane añe ty mika; anoa’e helatse o orañeo vaho akare’e boak’an-driha’e ao ty tioke.
8 Han, som slog de førstefødte i Ægypten, baade Mennesker og Dyr;
Zinama’e o tañoloñoloña’ i Mitsraimeo, ndra ondaty ndra biby.
9 han sendte Tegn og underlige Ting i din Midte, Ægypten! paa Farao og paa alle hans Tjenere;
Nañiraha’e viloñe naho halatsàñe mb’añivo’areo ao, ihe ‘nio, ry Mitsraime, amy Parò vaho amo mpitoro’e iabio.
10 han, som slog mange Folk og ihjelslog stærke Konger:
Narotsa’e ty fifeheañe maro, binaibai’e o mpanjaka fanalolahio,
11 Amoriternes Konge Sihon og Basans Konge Og samt alle Riger i Kanaan;
i Sikone, mpanjaka’ o nte Emoreo, naho i Oge, mpanjaka’ i Basane, vaho o fonga fifeleha’ i Kanàneo;
12 og han gav deres Land til Arv, til Arv for sit Folk Israel.
Le natolo’e ho lova ty tane’ iareo, ho lova’ Israele, ondati’eo.
13 Herre! dit Navn bliver evindelig; Herre! din Ihukommelse bliver fra Slægt til Slægt.
Ry Iehovà, tsy modo ty tahina’o, ty fitiahiañ’ azo ry Iehovà, le nainai’e donia.
14 Thi Herren skal dømme sit Folk, og det skal angre ham for hans Tjeneres Skyld.
Fa homei’ Iehovà to ondati’eo le ho tretreze’e o mpitoro’eo.
15 Hedningernes Afguder ere Sølv og Guld, et Menneskes Hænders Gerning.
Volafoty naho volamena o raham-pahasive’ o kilakila ‘ndatioo, ty sata-pità’ ondaty.
16 De have Mund, men tale ikke; de have Øjne, men se ikke.
Ie manam-bava, fe tsy mirehake, ama-maso, fe tsy mahatrea;
17 De have Øren, men høre ikke, og der er ingen Aande i deres Mund.
aman-tsofy, fe tsy mahatsanoñe, vaho tsy mahakofòke o vava’iareoo.
18 Ligesom disse ere, saa blive de, som gøre dem, ja, hver den, som forlader sig paa dem.
Ho hambañe am’iereo o mpanao iareoo, Eka, ze hene miato am’iereo.
19 Israels Hus! lover Herren; Arons Hus! lover Herren.
Ry anjomba’ Israele, Andriaño t’Iehovà; ry akiba’ i Aharone, andriaño t’Iehovà;
20 Levis Hus! lover Herren; I, som frygte Herren! lover Herren.
ry kivoho’ i Levio, andriaño t’Iehovà; ry mpañeveñe am’Iehovà, andriaño t’Iehovà.
21 Lovet være Herren fra Zion, han, som bor i Jerusalem! Halleluja!
Andriaño boak’e Tsiône ao t’Iehovà, ry mpimoneñe e Ierosalaimeo. Treño t’Ià.

< Salme 135 >