Salme 135

1 Lover Herrens Navn, lover, I Herrens Tjenere!

Angraeng loe saphaw oh. Angraeng ih ahmin to saphaw oh; nangcae Angraeng ih tamnanawk, anih to saphaw oh.

2 I, som staa i Herrens Hus, i vor Guds Hus's Forgaarde.

Nangcae Angraeng imthung ah angdoe kaminawk, aicae Sithaw im longhma ah angdoe kaminawk, Angraeng to saphaw oh,

3 Lover Herren; thi Herren er god; lovsynger hans Navn; thi det er lifligt.

Angraeng loe hoih pongah, Angraeng to saphaw oh; anih ih ahmin saphawhaih laa to sah oh, to loe anghoe han koi hmuen ah oh.

4 Thi Herren har udvalgt sig Jakob, Israel til sin Ejendom.

Angraeng mah Jakob to angmah hanah qoih, Israel to angmah ih hmuen ah suek hanah a qoih.

5 Thi jeg ved, at Herren er stor, og at vor Herre er større end alle Guder.

Angraeng loe len, aicae Sithaw loe sithawnawk boih pongah doeh len, tiah ka panoek.

6 Herren gør alt, hvad ham behager, i Himmelen og paa Jorden, i Havene og i alle Afgrunde.

Van hoi long, tuipuinawk hoi kathuk ahmuennawk boih ah, Angraeng mah a koeh baktiah hmuennawk to a sak.

7 Han gør, at Dampe opstige fra Jordens Grænse; han gør Lynene til Regn, han udfører Vejret af sine Forraadskamre.

Anih mah long boenghaih ahmuen hoiah tamai amzamsak moe, tangphrapuekhaih hoi khotui to a sak; anih mah hmuen patuhaih ahmuen hoiah takhi to tacawtsak.

8 Han, som slog de førstefødte i Ægypten, baade Mennesker og Dyr;

Anih mah Izip prae ih tapen tangsuek kami hoi moinawk to hum pae boih.

9 han sendte Tegn og underlige Ting i din Midte, Ægypten! paa Farao og paa alle hans Tjenere;

Aw Izip, nang thungah kaom Faro hoi anih ih tamnanawk boih nuiah, tanoekhaih hoi dawnrai hmuennawk to na patoh.

10 han, som slog mange Folk og ihjelslog stærke Konger:

Pop parai prae kaminawk to na dueksak moe, thacak siangpahrangnawk to na hum;

11 Amoriternes Konge Sihon og Basans Konge Og samt alle Riger i Kanaan;

Amor kaminawk ih siangpahrang Sihon, Bashan siangpahrang Og hoi siangpahrang mah uk ih Kanaan praenawk boih;

12 og han gav deres Land til Arv, til Arv for sit Folk Israel.

nihcae ih prae to angmah ih kami Israelnawk hanah qawk ah a paek.

13 Herre! dit Navn bliver evindelig; Herre! din Ihukommelse bliver fra Slægt til Slægt.

Aw Angraeng, na hmin loe dungzan khoek to cak; Aw Angraeng, na panoekhaih doeh, adung boih khoek to om tih.

14 Thi Herren skal dømme sit Folk, og det skal angre ham for hans Tjeneres Skyld.

Angraeng mah angmah ih kaminawk to lokcaek ueloe, a tamnanawk nuiah dawnpakhuemhaih tawn tih.

15 Hedningernes Afguder ere Sølv og Guld, et Menneskes Hænders Gerning.

Sithaw panoek ai kaminawk mah bok o ih krangnawk loe, sui, kami ban hoi sakcop ih sui hoi sumkanglung rumram ah ni oh.

16 De have Mund, men tale ikke; de have Øjne, men se ikke.

Nihcae loe pakha tawnh o, toe lok apae o thai ai; mik a tawnh o, toe hnu o thai ai;

17 De have Øren, men høre ikke, og der er ingen Aande i deres Mund.

naa a tawnh o, toe thaih o thai ai; pakha thungah anghahhaih takhi om ai.

18 Ligesom disse ere, saa blive de, som gøre dem, ja, hver den, som forlader sig paa dem.

Krang sah kaminawk loe krang baktiah ni oh o, krang oephaih tawn kaminawk doeh krang hoiah ni anghmong o boih.

19 Israels Hus! lover Herren; Arons Hus! lover Herren.

Aw Israel imthung takoh, Angraeng to tahamhoihaih paek oh; Aw Aaron imthung takoh, Angraeng to tahamhoihaih paek oh;

20 Levis Hus! lover Herren; I, som frygte Herren! lover Herren.

Aw Levi imthung takoh, Angraeng to tahamhoihaih paek oh; Angraeng zii kaminawk, Angraeng to tahamhoihaih paek oh.

21 Lovet være Herren fra Zion, han, som bor i Jerusalem! Halleluja!

Jerusalem vangpui ah kaom Angraeng loe Zion hoiah tahamhoihaih om nasoe. Angraeng to saphaw oh.