< Salme 132 >
1 Herre! kom David i Hu for alle hans Lidelser,
«Yuqirigha chiqish naxshisi» I Perwerdigar, Dawut üchün u tartqan barliq jebir-japalarni yad etkeysen;
2 ham, som tilsvor Herren og lovede Jakobs mægtige:
U Perwerdigargha qandaq qesem ichken, Yaquptiki qudret Igisige qandaq wede qilghan: —
3 „Jeg vil ikke gaa ind i mit Hus's Telt, jeg vil ikke opstige paa min Sengs Leje;
«Perwerdigargha turar jayni, Yaqupning qudretlik Igisige makanni tapmighuche, Öyümdiki hujrigha kirmeymen, Kariwattiki körpemge chiqmaymen, Közümge uyquni, Qapaqlirimgha mügdeshni bermeymen».
4 jeg vil ikke lade mine Øjne sove, eller mine Øjenlaage blunde,
5 førend jeg finder et Sted for Herren, en Bolig for Jakobs mægtige.‟
6 Se, vi hørte om den i Efrata; vi fandt den paa Jaars Mark.
Mana, biz uning xewirini Efratahda angliduq; Uni ormanliq étizlardin taptuq;
7 Vi ville gaa ind i hans Bolig, vi ville tilbede for hans Fødders Fodskammel.
Uning turar jaylirigha bérip kireyli, Uning textiperi aldida sejde qilayli;
8 Herre! staa op til din Hvile, du og din Magts Ark.
Ornungdin turghin, i Perwerdigar, Sen qudritingning ipadisi ehde sanduqung bilen, Öz aramgahinggha kirgin!
9 Lad dine Præster klæde sig med Retfærdighed og dine hellige synge med Fryd.
Kahinliring heqqaniyliq bilen kiyindürülsun, Mömin bendiliring tentenilik awazni yangratsun!
10 For David, din Tjeners Skyld, forskyd ikke din Salvedes Ansigt!
Qulung Dawut üchün, Özüng mesih qilghiningning yüzini yandurmighaysen;
11 Herren tilsvor David den Sandhed, fra hvilken han ikke vilde vige: „Af dit Livs Frugt vil jeg sætte en Mand paa din Trone.‟
Perwerdigar Öz heqiqiti bilen Dawutqa shu qesemni qildi, U uningdin héch yanmaydu: — U: — «Öz pushtingdin chiqqan méwidin birsini textingde olturghuzimen;
12 Dersom dine Børn holde min Pagt og mine Vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skulle og deres Børn altid sidde paa din Trone.
Perzentliring Méning ehdemni, Hem Men ulargha ögitidighan agah-guwahlirimni tutsa, Ularning perzentliri menggüge textingde olturidu» — dégen.
13 Thi Herren har udvalgt Zion, han har begæret sig den til Bolig:
Chünki Perwerdigar Zionni tallighan; U Öz makani üchün uni xalighan.
14 „Den er min Hvile altid, her vil jeg bo; thi jeg har begæret den.
Mana U: — «Bu menggüge bolidighan aramgahimdur; Mushu yerde turimen; Chünki Men uni xalaymen.
15 Jeg vil velsigne Spisen der, jeg vil mætte de fattige der med Brød.
Men uning rizqini intayin zor beriketleymen; Uning yoqsullirini nan bilen qandurimen;
16 Og jeg vil klæde dens Præster med Salighed, og dens hellige skulle synge med Fryd.
Uning kahinlirigha nijatliqni kiygüzimen, Uning mömin bendiliri shadliqtin tentenilik awazni yangritidu.
17 Der vil jeg lade et Horn opvokse for David; jeg har beredt en Lampe for min Salvede.
Men bu yerde Dawutning münggüzini bixlandurimen; Özümning mesih qilghinim üchün yoruq bir chiragh békitkenmen;
18 Hans Fjender vil jeg klæde i Skam, men paa ham skal hans Krone blomstre.
Uning düshmenlirige shermendilikni kiygüzimen; Emma uning kiygen taji béshida ronaq tapidu» — dédi.