Salme 132
1 Herre! kom David i Hu for alle hans Lidelser,
Ɔsoroforɔ dwom. Ao Awurade kae Dawid ne ɔhaw ahodoɔ a ɔgyinaa ano no.
2 ham, som tilsvor Herren og lovede Jakobs mægtige:
Ɔkaa Awurade ntam na ɔhyɛɛ Yakob Otumfoɔ no bɔ sɛ,
3 „Jeg vil ikke gaa ind i mit Hus's Telt, jeg vil ikke opstige paa min Sengs Leje;
“Merenhyɛne me fie na merenkɔda me mpa so,
4 jeg vil ikke lade mine Øjne sove, eller mine Øjenlaage blunde,
meremma nna mfa me na meremma mʼani nkum,
5 førend jeg finder et Sted for Herren, en Bolig for Jakobs mægtige.”
kɔsi sɛ menya baabi ama Awurade, baabi a Yakob Otumfoɔ no bɛtena.”
6 Se, vi hørte om den i Efrata; vi fandt den paa Jaars Mark.
Yɛtee wɔ Efrata, yɛbɛtoo so wɔ Yaar mfuo so.
7 Vi ville gaa ind i hans Bolig, vi ville tilbede for hans Fødders Fodskammel.
“Momma yɛnkɔ nʼatenaeɛ; momma yɛnsom wɔ ne nan ntiasoɔ hɔ.
8 Herre! staa op til din Hvile, du og din Magts Ark.
‘Ao Awurade, sɔre bra wʼahomegyebea, wo ne wo tumi Adaka no.
9 Lad dine Præster klæde sig med Retfærdighed og dine hellige synge med Fryd.
Ma tenenee nyɛ sɛ ntadeɛ mma wʼasɔfoɔ; ma wʼahotefoɔ nto ahurisie dwom.’”
10 For David, din Tjeners Skyld, forskyd ikke din Salvedes Ansigt!
Wo ɔsomfoɔ Dawid enti, nyi wʼani mfiri deɛ woasra no ngo no so.
11 Herren tilsvor David den Sandhed, fra hvilken han ikke vilde vige: „Af dit Livs Frugt vil jeg sætte en Mand paa din Trone.”
Awurade kaa ntam kyerɛɛ Dawid, nokorɛ ntam a ɔrentwe nsane sɛ, “Wʼasefoɔ no mu baako na mede no bɛtena wʼahennwa so.
12 Dersom dine Børn holde min Pagt og mine Vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skulle og deres Børn altid sidde paa din Trone.
Sɛ wo mmammarima di mʼapam so na wɔtie me nkyerɛkyerɛ a, ɛnneɛ wɔn mmammarima bɛtena wʼahennwa so afebɔɔ.”
13 Thi Herren har udvalgt Zion, han har begæret sig den til Bolig:
Awurade ayi Sion, ɔde hɔ ayɛ nʼatenaeɛ:
14 „Den er min Hvile altid, her vil jeg bo; thi jeg har begæret den.
“Ɛha ne mʼahomegyebea daa nyinaa; ɛha na mɛtena adi ɔhene, ɛfiri sɛ ɛha na mepɛ,
15 Jeg vil velsigne Spisen der, jeg vil mætte de fattige der med Brød.
mede nneɛma pa bebree bɛhyira no na mama nʼahiafoɔ adidi amee.
16 Og jeg vil klæde dens Præster med Salighed, og dens hellige skulle synge med Fryd.
Mede nkwagyeɛ bɛfira nʼasɔfoɔ na nʼahotefoɔ ato ahurisie dwom daa.
17 Der vil jeg lade et Horn opvokse for David; jeg har beredt en Lampe for min Salvede.
“Mɛma ɔberempɔn bi apue wɔ Dawid ahennie mu na mede kanea asi hɔ ama deɛ masra no ngo no.
18 Hans Fjender vil jeg klæde i Skam, men paa ham skal hans Krone blomstre.
Mede aniwuo bɛfira nʼatamfoɔ, nanso nʼahenkyɛ bɛhyerɛn wɔ ne tiri so.”
