< Salme 132 >
1 Herre! kom David i Hu for alle hans Lidelser,
Acuérdate, oh Yavé, de David, Y de toda su aflicción.
2 ham, som tilsvor Herren og lovede Jakobs mægtige:
De cómo juró a Yavé, Y prometió al Fuerte de Jacob:
3 „Jeg vil ikke gaa ind i mit Hus's Telt, jeg vil ikke opstige paa min Sengs Leje;
Ciertamente no entraré en mi tienda, Ni subiré a mi cama.
4 jeg vil ikke lade mine Øjne sove, eller mine Øjenlaage blunde,
No concederé sueño a mis ojos, Ni a mis párpados calma,
5 førend jeg finder et Sted for Herren, en Bolig for Jakobs mægtige.‟
Hasta que halle lugar para Yavé, Tabernáculo para el Fuerte de Jacob.
6 Se, vi hørte om den i Efrata; vi fandt den paa Jaars Mark.
Ciertamente oímos de ello en Efrata. Lo hallamos en el campo del bosque.
7 Vi ville gaa ind i hans Bolig, vi ville tilbede for hans Fødders Fodskammel.
Entremos en su Tabernáculo, Postrémonos ante el estrado de sus pies.
8 Herre! staa op til din Hvile, du og din Magts Ark.
Oh Yavé, levántate [y ven] al lugar de tu reposo, Tú y el Arca de tu poder.
9 Lad dine Præster klæde sig med Retfærdighed og dine hellige synge med Fryd.
Que tus sacerdotes se vistan de justicia, Y se regocijen tus santos.
10 For David, din Tjeners Skyld, forskyd ikke din Salvedes Ansigt!
Por amor a David tu esclavo, No vuelvas el rostro de tu ungido.
11 Herren tilsvor David den Sandhed, fra hvilken han ikke vilde vige: „Af dit Livs Frugt vil jeg sætte en Mand paa din Trone.‟
En verdad Yavé juró a David, Y no se retractará de ello: De tu descendencia sentaré en tu trono.
12 Dersom dine Børn holde min Pagt og mine Vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skulle og deres Børn altid sidde paa din Trone.
Si tus hijos observan mi Pacto, Y mi testimonio que Yo les enseño, Tus hijos también se sentarán en tu trono para siempre.
13 Thi Herren har udvalgt Zion, han har begæret sig den til Bolig:
Porque Yavé escogió a Sion. La deseó para morada suya:
14 „Den er min Hvile altid, her vil jeg bo; thi jeg har begæret den.
Este es el lugar de mi reposo para siempre. Aquí moraré, porque lo deseé.
15 Jeg vil velsigne Spisen der, jeg vil mætte de fattige der med Brød.
Con abundancia bendeciré su provisión, Y saciaré de pan a sus necesitados.
16 Og jeg vil klæde dens Præster med Salighed, og dens hellige skulle synge med Fryd.
Vestiré con salvación a sus sacerdotes, Y sus santos darán voces de júbilo.
17 Der vil jeg lade et Horn opvokse for David; jeg har beredt en Lampe for min Salvede.
Allí retoñará el poder de David. Dispuse una lámpara para mi ungido.
18 Hans Fjender vil jeg klæde i Skam, men paa ham skal hans Krone blomstre.
A sus enemigos vestiré de vergüenza, Pero sobre él resplandecerá su corona.