Salme 132
1 Herre! kom David i Hu for alle hans Lidelser,
Pesem preizvrstna. Spominjaj se, Gospod, Davida, z vso bridkostjo njegovo.
2 ham, som tilsvor Herren og lovede Jakobs mægtige:
Da je prisegel Gospodu, obljubil mogočnemu Bogu Jakobovemu
3 „Jeg vil ikke gaa ind i mit Hus's Telt, jeg vil ikke opstige paa min Sengs Leje;
"Ne pojdem v hišo svoje šator, stopil ne bodem v ležišče postelje svoje;
4 jeg vil ikke lade mine Øjne sove, eller mine Øjenlaage blunde,
Spanja ne bodem dal svojim očém, dremanja trepalnicam svojim:
5 førend jeg finder et Sted for Herren, en Bolig for Jakobs mægtige.‟
Dokler ne najdem mesta za Gospoda, bivališča za mogočnega Boga Jakobovega."
6 Se, vi hørte om den i Efrata; vi fandt den paa Jaars Mark.
Glej, slišali smo, da je bilo v Efratski deželi; našli smo ga bili v pokrajinah Jarovih.
7 Vi ville gaa ind i hans Bolig, vi ville tilbede for hans Fødders Fodskammel.
Bližamo se šatorom njegovim, priklanjamo se pred nog njegovih podnožjem.
8 Herre! staa op til din Hvile, du og din Magts Ark.
Vstani, Gospod, v svoj počitek, ti in skrinja moči tvoje.
9 Lad dine Præster klæde sig med Retfærdighed og dine hellige synge med Fryd.
Duhovniki tvoji naj se oblečejo s pravico, in pojó naj, katere milostno sprejemlješ.
10 For David, din Tjeners Skyld, forskyd ikke din Salvedes Ansigt!
Zavoljo Davida, hlapca svojega, ne odvrni maziljenca svojega obličja.
11 Herren tilsvor David den Sandhed, fra hvilken han ikke vilde vige: „Af dit Livs Frugt vil jeg sætte en Mand paa din Trone.‟
Prisegel je Gospod Davidu resnico, od katere ne bode odstopil, govoreč: "Od telesa tvojega sadú bodem posadil na prestol tvoj.
12 Dersom dine Børn holde min Pagt og mine Vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skulle og deres Børn altid sidde paa din Trone.
Ako se bodo držali zaveze moje sinovi tvoji in pričanj mojih posameznih, katera jih bodem učil, bodo tudi njih sinovi vekomaj sedeli na prestoli tvojem."
13 Thi Herren har udvalgt Zion, han har begæret sig den til Bolig:
Ker Gospod je izvolil Sijon, želel si ga je za prebivališče svoje:
14 „Den er min Hvile altid, her vil jeg bo; thi jeg har begæret den.
"To je počitek moj vekomaj, tu bodem prebival, ker to sem si želel.
15 Jeg vil velsigne Spisen der, jeg vil mætte de fattige der med Brød.
Brašno njegovo bodem mogočno blagoslovil; potrebne njegove bodem nasitil z jedjo.
16 Og jeg vil klæde dens Præster med Salighed, og dens hellige skulle synge med Fryd.
In duhovnike njegove bodem oblekel z blaginjo, in katere v nji blagovoljno sprejemam, bodejo peli.
17 Der vil jeg lade et Horn opvokse for David; jeg har beredt en Lampe for min Salvede.
Tam bodem storil, da bode poganjal rog Davidov, kjer sem pripravil svetilo maziljencu svojemu.
18 Hans Fjender vil jeg klæde i Skam, men paa ham skal hans Krone blomstre.
Sovražnike njegove bodem oblekel sè sramoto, nad njim pa bode cvèlo venčanje njegovo.
