Salme 132
1 Herre! kom David i Hu for alle hans Lidelser,
Gospod, spomni se Davida in vseh njegovih stisk,
2 ham, som tilsvor Herren og lovede Jakobs mægtige:
kako je prisegel Gospodu in se zaobljubil mogočnemu Jakobovemu Bogu:
3 „Jeg vil ikke gaa ind i mit Hus's Telt, jeg vil ikke opstige paa min Sengs Leje;
»Zagotovo ne bom prišel v šotorsko svetišče svoje hiše niti šel gor v svojo posteljo,
4 jeg vil ikke lade mine Øjne sove, eller mine Øjenlaage blunde,
svojim očem ne bom dal spanja ali dremanja svojim vekam,
5 førend jeg finder et Sted for Herren, en Bolig for Jakobs mægtige.‟
dokler ne najdem kraja za Gospoda, prebivališča za mogočnega Jakobovega Boga.«
6 Se, vi hørte om den i Efrata; vi fandt den paa Jaars Mark.
Glej, slišali smo o tem v Efráti, našli smo to na gozdnih poljih.
7 Vi ville gaa ind i hans Bolig, vi ville tilbede for hans Fødders Fodskammel.
Šli bomo v njegova šotorska svetišča, oboževali bomo ob njegovi pručki.
8 Herre! staa op til din Hvile, du og din Magts Ark.
Vstani, oh Gospod, v svoj počitek, ti in skrinja tvoje moči.
9 Lad dine Præster klæde sig med Retfærdighed og dine hellige synge med Fryd.
Naj bodo tvoji duhovniki oblečeni s pravičnostjo in tvoji sveti naj vzklikajo od veselja.
10 For David, din Tjeners Skyld, forskyd ikke din Salvedes Ansigt!
Zaradi svojega služabnika Davida ne obrni obličja proč od svojega maziljenca.
11 Herren tilsvor David den Sandhed, fra hvilken han ikke vilde vige: „Af dit Livs Frugt vil jeg sætte en Mand paa din Trone.‟
Gospod je Davidu prisegel z resnico; ne bo se odvrnil od nje: »Od sadu tvojega telesa bom postavil na tvoj prestol.
12 Dersom dine Børn holde min Pagt og mine Vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skulle og deres Børn altid sidde paa din Trone.
Če se bodo tvoji otroci držali moje zaveze in mojega pričevanja, ki jih ga bom jaz učil, bodo tudi njihovi otroci sedeli na tvojem prestolu na vékomaj.«
13 Thi Herren har udvalgt Zion, han har begæret sig den til Bolig:
Kajti Gospod je izbral Sion; zaželel si ga je za svoje prebivališče.
14 „Den er min Hvile altid, her vil jeg bo; thi jeg har begæret den.
»To je moj počitek na veke; tu bom prebival, ker sem si ga zaželel.
15 Jeg vil velsigne Spisen der, jeg vil mætte de fattige der med Brød.
Obilno bom blagoslavljal njegovo preskrbo, njegove uboge bom nasičeval s kruhom.
16 Og jeg vil klæde dens Præster med Salighed, og dens hellige skulle synge med Fryd.
Prav tako bom njegove duhovnike oblekel z rešitvijo duš in njegovi sveti bodo glasno vzklikali od veselja.
17 Der vil jeg lade et Horn opvokse for David; jeg har beredt en Lampe for min Salvede.
Tam bom storil Davidovemu rogu, da vzbrsti; odredil sem svetilko za svojega maziljenca.
18 Hans Fjender vil jeg klæde i Skam, men paa ham skal hans Krone blomstre.
Njegove sovražnike bom oblekel s sramoto, toda na njem samem bo cvetela njegova krona.«
