< Salme 132 >

1 Herre! kom David i Hu for alle hans Lidelser,
Opomeni se, Gospode, Davida i sve smjernosti njegove,
2 ham, som tilsvor Herren og lovede Jakobs mægtige:
Kako se kunijaše Gospodu, i zavjetovaše Bogu Jakovljevu:
3 „Jeg vil ikke gaa ind i mit Hus's Telt, jeg vil ikke opstige paa min Sengs Leje;
“Neæu uæi u šator doma svojega, niti æu leæi na postelju odra svojega;
4 jeg vil ikke lade mine Øjne sove, eller mine Øjenlaage blunde,
Neæu dati sna oèima svojima, ni vjeðama svojima drijema;
5 førend jeg finder et Sted for Herren, en Bolig for Jakobs mægtige.‟
Dok ne naðem mjesta Gospodu, stana Bogu Jakovljevu.”
6 Se, vi hørte om den i Efrata; vi fandt den paa Jaars Mark.
Evo, èusmo da je u Jefremovoj zemlji, naðosmo ga na poljima Kirijat-Jarimskim.
7 Vi ville gaa ind i hans Bolig, vi ville tilbede for hans Fødders Fodskammel.
Uðimo u stan njegov, poklonimo se podnožju nogu njegovijeh.
8 Herre! staa op til din Hvile, du og din Magts Ark.
Stani, Gospode, na poèivalištu svojem, ti i kovèeg sile tvoje.
9 Lad dine Præster klæde sig med Retfærdighed og dine hellige synge med Fryd.
Sveštenici tvoji nek se obuku u pravdu, i sveci tvoji nek se raduju.
10 For David, din Tjeners Skyld, forskyd ikke din Salvedes Ansigt!
Radi Davida sluge svojega nemoj odvratiti lica od pomazanika svojega.
11 Herren tilsvor David den Sandhed, fra hvilken han ikke vilde vige: „Af dit Livs Frugt vil jeg sætte en Mand paa din Trone.‟
Zakle se Gospod Davidu u istini, od koje neæe otstupiti; od poroda tvojega posadiæu na prijestolu tvojemu.
12 Dersom dine Børn holde min Pagt og mine Vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skulle og deres Børn altid sidde paa din Trone.
Ako sinovi tvoji ušèuvaju zavjet moj i otkrivenja moja kojima æu ih nauèiti, onda æe i sinovi njihovi dovijeka sjedjeti na prijestolu svom.
13 Thi Herren har udvalgt Zion, han har begæret sig den til Bolig:
Jer je izabrao Gospod Sion, i omilje mu živjeti na njemu.
14 „Den er min Hvile altid, her vil jeg bo; thi jeg har begæret den.
Ovo je poèivalište moje uvijek, ovdje æu se naseliti; jer mi je omiljelo.
15 Jeg vil velsigne Spisen der, jeg vil mætte de fattige der med Brød.
Hranu æu njegovu blagosloviti, nište njegove nasitiæu hljeba.
16 Og jeg vil klæde dens Præster med Salighed, og dens hellige skulle synge med Fryd.
Sveštenike æu njegove obuæi u spasenje, i sveti æe se njegovi radovati.
17 Der vil jeg lade et Horn opvokse for David; jeg har beredt en Lampe for min Salvede.
Tu æu uèiniti da uzraste rog Davidu, postaviæu vidjelo pomazaniku svojemu.
18 Hans Fjender vil jeg klæde i Skam, men paa ham skal hans Krone blomstre.
Neprijatelje æu njegove obuæi u sramotu; a na njemu æe cvjetati vijenac njegov.

< Salme 132 >