< Salme 132 >

1 Herre! kom David i Hu for alle hans Lidelser,
Sabo-Pionjonañe Ry Iehovà, tiahio t’i Davide ty amo falovilovia’eo.
2 ham, som tilsvor Herren og lovede Jakobs mægtige:
Ty nifantà’e am’ Iehovà, ty nititiha’e amy Tsitongerè’ Iakobey:
3 „Jeg vil ikke gaa ind i mit Hus's Telt, jeg vil ikke opstige paa min Sengs Leje;
Toe tsy hizilik’ an-kibohon- trañoko ao raho ndra hijoñe am-pandreako nivelareñe ho ahiko ao:
4 jeg vil ikke lade mine Øjne sove, eller mine Øjenlaage blunde,
Tsy homeiko roro o masokoo, tsy hidrodreke o voho-masokoo,
5 førend jeg finder et Sted for Herren, en Bolig for Jakobs mægtige.‟
ampara’ te ­hahatreavako toetse t’Iehovà, akiba ho a i Tsitongerè’ Iakobey.
6 Se, vi hørte om den i Efrata; vi fandt den paa Jaars Mark.
Jinanji’ay e Efrata izay, tendrek’ an-kodobo’ i alay:
7 Vi ville gaa ind i hans Bolig, vi ville tilbede for hans Fødders Fodskammel.
Antao hionjoñe mb’an-Kivoho’e ao; antao hitalaho am-pitongoàm-pandia’e eo.
8 Herre! staa op til din Hvile, du og din Magts Ark.
Miongaha ry Iehovà, miheova mb’am-pitofà’o mb’eo, Ihe naho i vatam-pañinan-kaozara’oy.
9 Lad dine Præster klæde sig med Retfærdighed og dine hellige synge med Fryd.
Ho lafihen-kavantañañe o mpisoro’oo, hipoñak’ an-kaehake o noro’oo.
10 For David, din Tjeners Skyld, forskyd ikke din Salvedes Ansigt!
Ty amy Davide mpitoro’oy, ko ampitolihe’o añe ty lahara’ i noriza’oy.
11 Herren tilsvor David den Sandhed, fra hvilken han ikke vilde vige: „Af dit Livs Frugt vil jeg sætte en Mand paa din Trone.‟
Nifanta mahity amy Davide t’Iehovà, vaho tsy hafote’e, ty hoe: Hampiambesareko ami’ty fiambesam-panjakà’o eo ty boak’ am-pañova’o ao;
12 Dersom dine Børn holde min Pagt og mine Vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skulle og deres Børn altid sidde paa din Trone.
lehe ambe’ o ana’oo i fañinakoy naho ty taroko anareko iareo, le hiambesatse amy ­fiambesam-panjaka’oy nainai’e o ana’ iareoo.
13 Thi Herren har udvalgt Zion, han har begæret sig den til Bolig:
Toe jinobo’ Iehovà ty Tsiône, i fañiria’e ho fimoneña’ey:
14 „Den er min Hvile altid, her vil jeg bo; thi jeg har begæret den.
Etoy ty fitofako nainai’e tsy modo; atoa ty himoneñako, fa fisalalàko—
15 Jeg vil velsigne Spisen der, jeg vil mætte de fattige der med Brød.
Hogogoeko ty riha’e, ho eneñeko mahakama o mahàtra’eo.
16 Og jeg vil klæde dens Præster med Salighed, og dens hellige skulle synge med Fryd.
Hampisikineko fandrombahañe o mpisoro’eo, hisabo an-drebeke o noro’eo.
17 Der vil jeg lade et Horn opvokse for David; jeg har beredt en Lampe for min Salvede.
Ao ty hampitiriako ty tsifa’ i Davide; ao ty nañajariako failo’ i norizakoy.
18 Hans Fjender vil jeg klæde i Skam, men paa ham skal hans Krone blomstre.
Haombeko hasalarañe o rafelahi’eo, fe hipelapelatse añambone’e eo ty sabaka’e.

< Salme 132 >